Danske Studier. 1925

NYE BIDRAG TIL SKRÆDDERNES SAGA 41
digt" 1 . Men Dante var ikke saa ængstelig for Værdigheden, og i
Paradisets 32. Sang, da „Drømmens Tid er tilende", og han
stunder mod Afslutningen og skal til at „sætte Punktum" — ligesom
vi, — udtrykker han sig saaiedes, efter Oversættelsen:
Thi lad os skære Dragten efter Tøjet,
Og før det er for sildigt holde inde.
Men her kan vi egentlig kun bruge Originalen, hvor vi altsaa ser
Skrædderen uden List taget med op i den højeste Himmel (Par.
XXXII, 140):
Qui farem punto, come buon sartore
Ghe, com' egli å del panno, fa la gonna.
1 (Scartazzini.) Det drejer sig ganske vist om selve Brunetto Latini. —
Saaiedes kan der maaske ogsaa disputeres om Smagen, naar en provencalsk
Digter siger, at „Foraarets Skrædder tog Maal af Jorden" (Pierre Goudelin).
— Vi maa ikke glemme Ewalds (Swiftske) .Mester Synaals Reise" 1—2
(1780). Synaal tror, at ,Skrædder' paa Fransk hedder ,pitoyable tailleur'; hans
Kone har ham under sit Pressejern. Medens Mester Pialt bliver rig og foragter
sit Haandværk, bliver Synaal Skrædder paa en 0 (Ravgallien), hvor man bekæmper
Moderne. Og han priser de franske Skræddere, men finder, at de
skulde hellere sende deres Svende til Hottentotter, Tyrker og andre vanskabte
Folk i Stedet for at tage Brødet ud af Munden paa os ærlige christne Skræddere.—
I W. Rantzaus »Døgnfluer" Nr. 13 [1871] findes den muntre ,Skrædderdrengens
Balladesang"; i vexlende Vers og Prosa fortæller han sine lystige Paafund
overfor Mester eller Kunderne, der nægter sig hjemme, naar han kommer
med Regningen; thi han er „li'e saa klog, som selve Paven er i Rom". Og,
siger han, „naar man har Humøret, saa behøver man ej Mønt." — I en
falstersk By kom de 1918 Skrædderen i Tønden til Fastelavn, men det blev en
dyr Tøndeslagning (Dagens Nyheder l k 1924).
Endnu kan tilføjes et Lystspil „Mon tailleur" af Alfred Capus (f. 1858), som
nyl'B gjorde stor Lykke i Paris, men som jeg ikke kender; og i Spanien Montoro,
„Skrædderen fra Cordoba" (t 1480), som skrev frække Satirer (Pidal: Poesia jugaresca,
433. Pfandl: Spanische Literaturgesch. 51).