Danske Studier. 1925

17A
KULTUR OG FOLKEMINDER
involontær Urinafgang. Mod dette Onde er der mange Midler, men ikke
alle af samme Værdi (selvom de er lige overtroiske); først faar man den
syge til at lade Vandet gennem Ringen paa et Anker; men hvis dette
Middel er virkningsløst (hvad jo kan hænde), da giver man ham Asken
af en Mus, der er fanget levende og brændt under forskellig Signen og
Manen; men hvis Sygdommen heller ikke paa den Maade fordrives, tager
man sin Tilflugt til det Middel, som efter Folks Mening er det kraftigste
og som vi her beskæftiger os med. — Dette har jeg nu erfaret fra
sikker Kilde, nu mangler jeg kun at bedømme Sagen i faa Ord. Man
kan nu gaa ud fra som sikkert, at ikke enhver Overtro strax kan regnes
for urimelig, eftersom det staar fast, at mange Virkninger af naturlige
Aarsager af Forfædrene er tilskrevet det overnaturlige, hvad man endnu
kan træffe under Papismen: man maa altsaa undersøge, om der ikke i
denne Snak kan skjule sig noget fornuftigt. Og saa maa da først alle
være enige med mig i, at hvad angaar Grunden til denne Sygdom og
det første Middel, man har udtænkt, saa er de fuldstændig latterlige og
taabelige; men de to andre har noget paa sig; det er jo bekendt, at incontinentia
urinae skyldes saavel Slaphed i sphincter vesicae som baade
for dyb Søvn og Drømme, og at man derfor bekæmper den blandt andet
med adstringerende Midler, saasom Asken af vesica af Svin, Oxe, Hyæne,
Vildsvin osv.; der gives endog Læger, som hævder, at Urinafgangen
standses netop med Museaske; hvis man derfor ser bort fra den omtalte
Signen under Opbrændingen af Musen, er det et meget rationelt Middel.
I den tredje Helbredelsesmetode kan jeg ikke finde andet, som lægevidenskabeligt
kan kaldes en Kur, end at Ophidselsen og Skræmmebilledet
af de besmittede hellige Ting og Mindet om den krænkede Blufærdighed
hos den, som vover noget saadant, maaske kan være stærke nok
til at forjage en altfor dyb Søvn, saa at man befriet herfor lettere kan
mærke Urinens Mindelser; ogsaa i andre Tilfælde fastholder og samler
jo nemlig Frygten de adspredte Sanser, hvad tilstrækkelig klart fremgaar
af Helbredelsen ved andre Sygdomme."
I „Danske Studier" for 1921 har J. W. S. Johnsson søgt at forklare
Skikken, og P. Hauberg giver sammesteds Oplysning om endnu en Kilde,
hvor Kuren findes som et Lægeraad, og som mellem Grundene til Sygdommen
og Midlerne derimod anfører lignende Ting som Anchersen.
Det Raad at bruge forskellige Dyrs vesica som Lægemiddel stammer
fra klassiske Kilder, som for Exempel kan findes i Gesner: Historia animalium
lib. I p. 71 (Oxe), 628 (Hyæne), 1016 (Svin), 1017 (Vildsvin),
1047 og 1048 (Vildsvin).
Astrid Wentzel.
KLOGE FOLK
H. P. Hansen: Kloge Folk i Vestjylland. Kbhvn., 1925, Gyldendal.
Vore Kolleger ude paa Medicinens Overdrev har længe kunnet glæde
sig ved at man fra mange. Sider omfattede dem med stor Interesse.
K. Carøe var vel nok den, der indenfor Lægernes Verden først sikrede