Danske Studier. 1925

62 MARIUS KRISTENSEN
sted, de komme, kan dreje den omkring som et hjul, og inden i
brænder et lys, da det skal forestille aften. I 5. vers [vort v. 10]
træder den sorte frem og synger alene: „Så sort er jeg og vel
bekendt o. s. v." Denne skik skal have været meget mere almindelig
tidligere. Jeg tror, hvært vers bør deles i to 1 .
Bb meddeler: Denne vise blev sungen Hellig-tre-Kongers aften
i min barndom af tre drenge, der var udklædte som konger og
havde høje, spidse paphuer på hovedet, dernæst store bakkenbarter
malet på kinderne. Den ene af dem var sværtet over hele ansigtet,
og så havde de sædvanligvis hvide skjorter over klæderne og et
rødt skærf om livet, og så havde de en sparebøsse med sig, og
den raslede de med under hele sidste vers, liggende på det ene
knæ. Som lille dreng har jeg selv gået hen og puttet et par skilling,
som jeg fik af fader, i deres bøsse. De gik i egnen mellem
Hillerød og Frederiksværk, og vi boede jo i StoreLyngby, men
var fra andre sogne og gik og sang for at tigge lidt sammen.
Tekst Ba (melodien transponeret fra G-dur til F-dur).
I a=
* i
3=3= =£
God af - ten, god af - ten, både mand og kvin - de, hus-
^^^EÉ^SESEÉ
bon - den med alt sit hus - ge - sin - de!
2. Vi ville for eder er vise fremkvæde,
som kommer al verden til trøst og glæde.
3. Vor frelser er født i Bethlehems stad,
vi ile til hannem med hjærte så glad.
4. Vi neje og bukke med stor attrå,
for vi have fundet det barn, som lå.
5. De hellige tre konger var lystig og glad,
og indtil de nåede Bethlehems stad,
6. de rejste og droge med heste og mand,
de hellige tre konger af Marians land.
7. Herodes han spurgte, som han og vel turde:
hvorfra er I komne så langvejs borte?
Denne deling er her foretaget, ligesom den findes i Bb.