You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
•114 PAUL V. RUBOW<br />
Brug af Billeder der falder som Kanonskud for at gøre Ravage i<br />
Tilhørerens Sind, og en plastisk hvori Billederne er bestemt af en<br />
indre Lov og tilsammen tjener til at give Digtet Præg af et eneste Hele.<br />
Endelig er den Strofe Franzén anvender, i svensk Digtning en<br />
Nyhed som sætter Skel. Hans Forbillede er som bekendt Schillers<br />
Tankedigte: Die Gotter Griechenlands og Das Ideal und das Leben<br />
har meget lignende Strofeformer, femfodede Trokæer med et regelmæssigt<br />
Islæt af kortere Vers. Ved denne Strofebygning stiller<br />
Franzén sig som metrisk Reformator baade i Modsætning til Akademismagen<br />
og til Førromantikken. Den akademiske Smag tillod'i<br />
Lyrikken Strofer paa fire korte Vers som Normaltype, i Reflexiorisdigte<br />
og Epopeer kun ustrofiske, i Almindelighed parvis rimede<br />
Alexandrinere. Leopold ankede da ogsaa over, at Franzéns Digt<br />
ikke var i dette Versemaal, men dén eneste Forbedring han fik<br />
indført, var at det sidste Vers i Strofen forlænges med to Fødder,<br />
hvorved den fik et mindre lyrisk Præg (og det maa vist indrømmes,<br />
kom til at passe bedre til Digtet i det mindste i dets nye Skikkelse),<br />
men i og for sig ikke skiftede Type. Modsætningen paa den anden<br />
Side til Førromantikken belyses, hvis man sammenstiller Franzéns<br />
Versifikation med Lidners. Lidner anvender i sine store, med Reflexioner<br />
overbroderede Digte aldrig Strofer, men lægger Alexandrineren<br />
til Grund, hvorfra han undertiden afviger ved at indskyde<br />
(efter Godtbefindende) kortere jambiske Vers. Naar Sindsbevægelsen<br />
stiger til det yderste, tillader han sig en enkelt Gang det Kunstgreb:<br />
at bryde med al Prosodi og kaste Trokæer og Daktyler ind<br />
oven i Jamberne. Meget grelt falder det i det store Øjeblik i Grefvinnan<br />
Spastaras dod.<br />
De lappar svartna ren på hvilka orden famla:<br />
Min son ... vid detta brost ... du skall . . .<br />
Ack ...<br />
Dodens blixt och domens knall!<br />
Murarna ramla.<br />
Man kan ikke mere konkret paavise Forskellen paa Førromantik<br />
og Nyromantik, paa subjektiv og objektiv Formgivning, end ved at<br />
sammenstille Versbygningen i Spastara med den i Greutzdigtet.<br />
I Virkeligheden er Franzén med dette Digt langt videre end<br />
Tegner i sin Ungdomsdigtning (hvorom man i stilistisk Henseende<br />
faar ypperlig Besked i Josua Mj 6 b er g s interessante Undersøgelser<br />
som til Sammenligning om Lidners i Matthias Feuks). I Tegners
Change language