You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ET DEMOKRATISK ELEMENT I DANSK ÅNDSLIV 153<br />
drer, er overvejende deres eget. Digtere ud af f. eks. skolelærerstanden<br />
spiller så meget mindre rolle, og bønder eller arbejdere<br />
yder kun et forsvindende tilskud til forfatterverdenen.<br />
Et synspunkt, man måske vil anlægge, er det, at vor literatur,<br />
selv om den skabes af en mindre kreds af universitetsdannede<br />
mænd, dog når ud i langt videre kredse end sin tids ridderviser.<br />
Men her vil vi snart se, at det modsatte er tilfældet. Viserne har<br />
bredt sig ud indtil den jyske hedes fattige husmandshuse, til egne<br />
hvor Holberg og Oehlenslæger er ukendte, og end ikke Anders<br />
Vedel eller Jesper Brochmand er nået.<br />
Man vil indvende: ja disse forfattere har ikke haft det tidsrum<br />
til udbredelse, som viserne har. Der er noget rigtigt heri.<br />
Denne i tid langsomme udbredelse til de lavere lag er udformet i<br />
en hel teori, der er ret udbredt. De nye tanker, siges der, skabes<br />
i kulturens brændpunkter af dem, der står på hojeste trin af<br />
velvære og åndsdannelse, derfra synker den ned til det samfundslag,<br />
der er nærmest efter, og alt imens nye kulturformer udvikles<br />
i de hojere lag, vil den gamle kultur nå ned til de laveste lag,<br />
og ud til de samfund, der er brændpunktet fjærnest.<br />
Så at sige, idet et samfundslag slipper en åndsretning, gribes<br />
den af det næste, lavere lag.<br />
Jeg kan oplyse denne teori ved at tage som eksempel folkebøgerne<br />
om Karl Magnus. De er opståede især i Frankrigs<br />
middelalder, i 12te årh.; de var i femtende årh. den danske adels og<br />
klerkestands yndlingslæsning, de var på Holbergs tid den literatur<br />
det betalte sig bedst at trykke for borgerstandens og bondestandens<br />
bredere lag, og de lever nu et mere sparsomt liv i de mere gammeldags<br />
dele af vor bondestand. — Her har de teorien om de åndelige<br />
frembringelsers nedadstigende vandring som et stykke virkelighed.<br />
Men som så mange teorier kan den ikke altid få det virkelige<br />
liv til at underordne sig. Vi har allerede set, hvorledes visernes tilblivelse<br />
skyldes et bredere lag, og at de netop er blevne til i en<br />
slags modsætning til hoffet.<br />
Og med den langsomme synken fra samfundslag til samfundslag<br />
står det endnu ringere til. Ved en gennemgang af hele visestoffet<br />
er jeg kommen til den overbevisning, at bondens tilegnelse<br />
af adelsviser bærer så forsvindende få eller slet ingen mærker af<br />
alt, hvad der karakteriserer adelens visedigtning i 15de og 16de årh.
Change language