You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
REVISIONEN AF DET ATTENDE AARHUNDREDE 107<br />
man kan fælde Taarer over. I Lidners Yttersta domen besvimer<br />
Frelseren af Rørelse og Selvbeundring, da han vender tilbage til<br />
Himlen efter at have frelst Menneskeheden.<br />
I Bøger og paa Sceneri vil man have Emner som i sig selv<br />
er af den Natur at man er interesseret i dem. Man vil ligefrem<br />
være delagtig i de digtede Personers Skæbne. Det er det Standpunkt<br />
Tieck spotter, naar han lader sin bestøvlede Kat sige: Sie<br />
singt trefflich, die Sångerin der Haine, — wie delikat musz sie erst<br />
schmecken! Derfor ynder Tiden det borgerlige Drama, den borgerlige<br />
og følsomme Roman, Elegien, den vemodige Drikkevise.<br />
De Motiver man foretrækker, er dem der i Virkeligheden, som<br />
Raastof giver Sindsbevægelser: Barnemordersken, Blodskam, den<br />
forførte Yngling eller Pige, den ædle Slyngel, Negerslaven. Det er<br />
Spøgelse- og Gaasehuds-Romantikkens Tid.<br />
Mest typisk (dersom det da undertiden er tilladt at søge Typen<br />
i dens Overdrivelse) er maaske i nordisk Litteratur Lidners Digtning.<br />
Han anlægger ved Valg af Emner kun eet Synspunkt: det sensationelle.<br />
Grevinnan Spastaras dod har Motiv fra en Avisnotits om<br />
en Brandulykke. Medea interesserede ham, fordi hendes Historie<br />
faar det til at løbe koldt ned ad Ryggen paa En. Digtet om Aar<br />
1783 er en Krønike af pirrende Begivenheder uden indbyrdes Sammenhæng.<br />
Yttersta domen er en lignende Serie sentimentaltskrækkelige<br />
Paradenumre, inspireret af adskillige Seklers effektfulde<br />
Malerier.<br />
Sammenligner vi nu denne Litteratur med den nye fra Begyndelsen<br />
af Aarene 1800, vil vi se at Afstanden er umaadelig. Opgaven<br />
stiller sig nu ganske omvendt af den forrige. Hvad dansk<br />
Litteratur angaar, er det nok at henvise til de betydelige Værker<br />
der er skrevet om Romantikken hos os; ved den svenske er der<br />
diverse Vanskeligheder at overvinde.<br />
Om Temperamenterne har Vedel skrevet i sin Disputats Guldalderen<br />
i dansk Digtning, hvor han karakteriserer den første Generation,<br />
Ørstedernes og Oehlenschlågers, de vægtfyldige, midtpunktsøgende,<br />
rolige, fast forankrede Naturer. Over for dem stilles<br />
1790'ernes Mænd, en Rahbek, en Pram; de er spredende og spredte,<br />
urolige, flagrende, centrifugale.<br />
M. H. t. Ideerne henviser jeg til Vilh. Andersens Disputats<br />
om Guldhornene, hvori han gennemgaar Steffens' og Oehlenschlågers<br />
Tankekres, som den viser sig i Indledning til philosophiske Fore-