Danske Studier. 1925

EN HELLIG-TRE-KONGERS-VISE OG HELLIG-TRE-KONGERS-DANS I DANMARK 69
Bægge de hvide:
Den sorte:
De to hvide:
Alle tre:
Fordi han er kommen af Moriens land.
Hvorfor er I bægge så hvid'?
Hvorfor er I bægge så hvid'?
For vi er kommen af Kristelighed.
For < • > er kommen af Kristelighed.
Idet de nu indsnævrer omkredsen hen imod midten af stuen, istemmer
alle tre følgende sangs begyndelse som fællessang:
Hr. Ebbesøn drager til skoven frem,
hr. Ebbesøn drager til skoven frem;
han skærer de kæppe, vel fire, fem,
hans hustrues ryg skulde prøve dem,
han skærer dem lange, han skærer dem hvide,
hans hustru så bange skal dem opslide.
Under de sidste to linier er den sorte falden på knæ i stuens midte,
og den hvide med den hvide slav slår ham med denne på ryggen under
en stadig omvandring, medens den anden hvide med stjærnen står stille
uden for gangkredsen. Den sorte synger ene og klynkende:
Av, av, kære herre, slå ikke så hårdt,
ak vold mig dog ikke den smærte og tort,
jeg agter slet ikke at løbe bort.
Den hvide standser med slagene og svarer, idet han ledsaget af den
anden hvide fortsætter gangen om den sorte:
Nu, da du mig falder så ydmyg for fod,
og da du beder med tårer og bod,
så skal jeg og skåne dig liv og blod,
og du skal mig være min hustrue god.
Den sorte rejser sig og træder med i gangkredsen, som atter udvides
til at omfatte det størst mulige rum, medens alle tre synger:
Hr. Ebbesøn står der djærv og snild,
den hustru sig rejser så høvisk stil',
så ganger de både ad lunden til.