Danske Studier. 1925

LØSE-FORMEN I BORNHOLMSKE STEDNAVNE 181
sit dobbelte bløde ss. Dette gælder ogsaa Løssebækken, som i Sydenden
af Allinge løber ud i en Strandbred af groft Grus og løse Smaasten;
Navnet er kendt 1676.
Jeg tror følgeligt at turde hævde, at Vægeløse og Aaløse ere fuldgode
olddanske Løsebynavne, og at Vægeløse bør staves med enkelt g, derimod
Stenløssen med dobbelt s. ,r „ „ ,
M. K. Zahrtmann.
Det kan maaske synes formasteligt af mig at gore Forsøg paa at
hævde en anden Opfattelse end Dr. M. K. Zahrtmann, der mere end nogen
anden er hjemme i Bornholms Historie og fortrolig med bornholmske
Forhold. Men da jeg nu bliver angrebet, maa jeg have Lov at sige et
Par Ord til Forsvar.
Jeg har i den omtalte Artikel behandlet de bornholmske Navne paa
-løse, som jeg anser for at være forholdsvis unge. Et enkelt af dem,
Væggeløse, har jeg henført til den Klasse af -løse, hvor Endelsen betyder
„Mangel paa noget". Dr. Z. hævder her, at Vægge- skulde genfindes i
Vægerne („Væijarna") — en Mosedal med to smaa Mosesøer, gennem
hvilke Onsbæk har sit Løb. Desværre har jeg ingen sikker Oplysning om
hvordan Navnet Væggeløse udtales, men saa megen Tillid til Navneretskrivningen
har jeg dog, at jeg ikke tvivler om, at Vægge- maa dække en
Udtale om vajggja — og ikke væija — ; det sidste maatte være skrevet med
enkelt g. Heller ikke Dr. Z.'s Tolkning af Vægerne kan jeg tiltræde.
Espersens Ordbog har et Ord Vej eller Vaj med langt a, det samme som
Vig; „bruges og om en stor Kløft eller Revne, se: Bakkavaj." Saavel
Udtale som Bojning (Hunkonsord i Flertal i bestemt Form) passer her,
og med Betydningen er der vist ingen Vanskelighed. Vig bruges foruden
ved Kysten ogsaa meget ofte ved Vandløb. Fra Jylland kan nævnes en
Række Eksempler paa delte; ved Skern Aa er der Bebyggelser som Hesselvig,
Tornvig, Høgsvig, Gaardsvig og Pindsvig, ved Rind Aa Toksvig, ved
Omme Aa Dyrvig, ved Grindsted Aa Modvig, ved Varde Aa Hulvig, ved
Storaa Bredvig, liotvig samt Frøjk, der ligesom Hjerk (oprindl. Hernich)
sikkert indeholder Endelsen Vig. Mosesøerne ved Onsbæk er derfor efter
min Opfattelse at betragte som Vige, hvad jeg ogsaa mener er sprogligt
forsvarligt, og jeg behøver derfor næppe at gaa nærmere ind paa Dr. Z.'s
Hypotheser herom. — At Væggeløse i 19. Aarh. (iørigt kender jeg ikke V.
fra ældre Tid) ligesom Aaløse bruges om mere end een Gaard, nægter
jeg ikke, men anser det for et Paafund af Kartograferne eller i hver Fald
for noget forholdsvis nyt, idet Bornholm med sin Enkeltgaardsbebyggelse
ikke i gi. Tid har haft Navne som omfattede Grupper af Gaarde og Huse,
eller Landsbynavne, om man vil, hvorfor der ikke findes de paa Fastlandet
karakteristiske Bynavneformer, og her mener jeg heller ikke, -løse Navnene
g6r nogen Undtagelse, idet de efter mit Skon er langt senere end i
det øvrige Land og oprindelig rent naturbetegnende. Endelsen -by i
bornh. Stednavne betyder vel oprindelig Enkeltgaard, ligesom i vestnordisk.
Navnet Stenløse var mit Udgangspunkt i Paavisningen af, at det her
drejede sig om et naturbetegnende Navn, og Formen fra 1569 „Sten-