Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
182 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
løssen", med bestemt Artikel, gav Beviset for, at det i 16. Aarh. endnu<br />
forstodes som et Ord i Sproget. Naar Dr. Z. mener, at „Lasse" i ,Stenløssen"<br />
og „Løssebækken" maa være et andet Ord end Løse i de andre<br />
Navne, kan jeg ikke følge ham. Aaløse f. Eks. hedder ogsaa 1569<br />
„Aaløsse". Jeg har ikke haft Lejlighed til at undersøge Haandskriftet fra<br />
1569 — det findes i Lund —, men kunde tænke mig, at ss i Aftrykket<br />
svarer til et 6 i Haandskriftet, og dette bruges meget ofte med samme<br />
Værdi som enkelt s. I hvert Fald er der ikke i Nutiden fundet Former<br />
med dobbelt s. Løsebæk hedder 1676 Løsbek.<br />
Jeg er i det lykkelige Tilfælde nu at kunne supplere det sparsomme<br />
Materiale med et Par nye Eksempler. Den 22. Dec. <strong>1925</strong> modtog Stednavneudvalget<br />
fra kgl. Skovrider K. Bramsen en Indberetning om Stednavne<br />
i Bornholms Statsskovdistrikt, og her fandtes i den østl. Del af<br />
Almindingen 2 Eksempler paa vort Navn.<br />
Østre Stenløse ligger lidt N. for Skovfogedhuset Lindesbjerg Hus ved<br />
en Vej kaldet „Stenløsevej", der fører gennem et smaabakket Skovterræn<br />
med enkelte Stenpartier.<br />
Søndre Stenløse er Navn paa et større Klippeparti — ifl. Kortet det<br />
eneste betydelige her paa Stedet, lidt 0. for Vallensgaards Huse i Udkanten<br />
af Skoven; det falder af mod Syd.<br />
Begge disse „Stenløser" ligger i den Del af Almindingen, der grænser<br />
mod Nord til Aaløse. Det er et nyt Vidnesbyrd om, at Løse maa have<br />
været et kendt Ord i det bornholmske Sprog i en ikke fjærn Fortid. Betydningen<br />
synes dog ikke at have været just Stenstyrtning, som Dr. Z.<br />
mener, men maaske snarere „stenet Bakke". Her tror jeg, vi er ved<br />
Spørgsmaalets Kerne.<br />
Gunnar Knudsen.<br />
ET OMKVÆD.<br />
Visen DgF. Nr. 531 om Marias Bebudelse, kendt kun i een eneste Opskrift<br />
fra 18de Hundredaar, har et vidtløftigt Omkvæd, hvoraf det meste<br />
er overleveret i forvansket Latin. Første Vers lyder (med en Ordomstilling<br />
efter Dr. E. v. d. Reckes Forslag, se Grimer-Nielsens Indledning i <strong>Danske</strong><br />
Ridderviser IV p, 188):<br />
Jomfru Mari gick til stætte<br />
— doraenideit for domener —<br />
Guds engle der hinde mødte.<br />
I følger lov<br />
Iesu Christe canceler<br />
exelente Ghristi lov<br />
fryden er i Maris hov<br />
domenideit for domener,<br />
Følgende Forslag til Tydning af Omkvædet søger sin Støtte i Lukas Ev.<br />
Kap. 1, tildels i den latinske Teksts Ordlyd:<br />
Dominus tecum, domina,<br />
fllioli (Jesu) Ghristi ancilla!