26.07.2013 Views

Danske Studier. 1925

Danske Studier. 1925

Danske Studier. 1925

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

182 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />

løssen", med bestemt Artikel, gav Beviset for, at det i 16. Aarh. endnu<br />

forstodes som et Ord i Sproget. Naar Dr. Z. mener, at „Lasse" i ,Stenløssen"<br />

og „Løssebækken" maa være et andet Ord end Løse i de andre<br />

Navne, kan jeg ikke følge ham. Aaløse f. Eks. hedder ogsaa 1569<br />

„Aaløsse". Jeg har ikke haft Lejlighed til at undersøge Haandskriftet fra<br />

1569 — det findes i Lund —, men kunde tænke mig, at ss i Aftrykket<br />

svarer til et 6 i Haandskriftet, og dette bruges meget ofte med samme<br />

Værdi som enkelt s. I hvert Fald er der ikke i Nutiden fundet Former<br />

med dobbelt s. Løsebæk hedder 1676 Løsbek.<br />

Jeg er i det lykkelige Tilfælde nu at kunne supplere det sparsomme<br />

Materiale med et Par nye Eksempler. Den 22. Dec. <strong>1925</strong> modtog Stednavneudvalget<br />

fra kgl. Skovrider K. Bramsen en Indberetning om Stednavne<br />

i Bornholms Statsskovdistrikt, og her fandtes i den østl. Del af<br />

Almindingen 2 Eksempler paa vort Navn.<br />

Østre Stenløse ligger lidt N. for Skovfogedhuset Lindesbjerg Hus ved<br />

en Vej kaldet „Stenløsevej", der fører gennem et smaabakket Skovterræn<br />

med enkelte Stenpartier.<br />

Søndre Stenløse er Navn paa et større Klippeparti — ifl. Kortet det<br />

eneste betydelige her paa Stedet, lidt 0. for Vallensgaards Huse i Udkanten<br />

af Skoven; det falder af mod Syd.<br />

Begge disse „Stenløser" ligger i den Del af Almindingen, der grænser<br />

mod Nord til Aaløse. Det er et nyt Vidnesbyrd om, at Løse maa have<br />

været et kendt Ord i det bornholmske Sprog i en ikke fjærn Fortid. Betydningen<br />

synes dog ikke at have været just Stenstyrtning, som Dr. Z.<br />

mener, men maaske snarere „stenet Bakke". Her tror jeg, vi er ved<br />

Spørgsmaalets Kerne.<br />

Gunnar Knudsen.<br />

ET OMKVÆD.<br />

Visen DgF. Nr. 531 om Marias Bebudelse, kendt kun i een eneste Opskrift<br />

fra 18de Hundredaar, har et vidtløftigt Omkvæd, hvoraf det meste<br />

er overleveret i forvansket Latin. Første Vers lyder (med en Ordomstilling<br />

efter Dr. E. v. d. Reckes Forslag, se Grimer-Nielsens Indledning i <strong>Danske</strong><br />

Ridderviser IV p, 188):<br />

Jomfru Mari gick til stætte<br />

— doraenideit for domener —<br />

Guds engle der hinde mødte.<br />

I følger lov<br />

Iesu Christe canceler<br />

exelente Ghristi lov<br />

fryden er i Maris hov<br />

domenideit for domener,<br />

Følgende Forslag til Tydning af Omkvædet søger sin Støtte i Lukas Ev.<br />

Kap. 1, tildels i den latinske Teksts Ordlyd:<br />

Dominus tecum, domina,<br />

fllioli (Jesu) Ghristi ancilla!

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!