Danske Studier. 1925

NYK BIDRAG TIL SKRÆDDERNES SAGA 39
pøniterende Schneiderlem! — Henvisningen til Sioift gælder hans
„Tale of a TUD", hvor Klæde-Allegorien allerede er anvendt paa
de tre Religioner som tre forskellige Dragter, der vil kunne passe
de tre Brødre Livet igennem. Som en Sekt skildres Modenarrene: de
dyrker en Slags Afgud, Skrædderen, der hver Dag skabte Mennesker
ved en „manufactory operation".
Saa stor Betydning, altsaa ret beset. Derfor er det ogsaa
glædeligt at høre muntrere Toner, som i de friske Wiener-Sange i
Joachim Perinets gamle Skuespil „Die Schwestem von Prag" (1775),
som tildels er blevet ordsproglige i Tyskland (med Wenzel Mullers
Melodier):
Ich bin der Schneider Kakadu,
Gereist durch alle Welt,
Und kurz vom Kopfe bis zum Schuh
Ein Biigeleisenheld 1 .
Og frimodigt siger han:
Ich bin als Schneider Wohlgemuth,
Gereist durch d' halbe Welt.
Mit Nadel, Zwirn und Fingerhut
Verdient' ich schones Geld.
Folk stak Hovederne sammen, naar de hørte, at han var „ein Geseli
vom Schneiderchor", og var alle fulde af Respekt for ham:
Weil, wenn ihr es denn noch nicht wiszt,
Ein Schneider gar nichts kleines ist!
— Proud-tailor hedder endog en Fugl (Guldfinke) paa Engelsk paa
Grund af sin smukke Fjerdragt.
At han dog er mere end Pressejernshelten hos Perinet, viser
de Exempler, G. Nyrop giver paa historisk berømte Skræddere:
Henrik Skræp, Johan fra Leyden. Vi har nævnt Lowery og maa
endnu tilføje Troubadourerne Guillems Figuera fra Toulouse
(f. c. 1190), selv Skrædder og Søn af en Skrædder, og Duran Sartre
fra Paernas, som i 1242 skrev kraftige Sirventés mod Kongen af
Aragonien*, samt Maleren Andrea del Sarto (f. 1487), hvis Navn
betegner ham som Skræddersøn. Béranger var Dattersøn af
Skrædderen Ghampy, un tailleur, mon pauvre et vieux grand-pére,
1 Melodien er benyttet af Hostrup til en af Per Ravns Sange i „En Spurv
i Tranedans", — foruden af Beethoven i en Klavertrio (Op. 121 a; cf. Thayer:
Beethovens Leben IV 459; Nottebohm: Thematisches Verzeichnis . . . s p. 116).
3 Jeanroy i Annales du Midi XVI (1904) p. 315. Pidal: Poesia juglaresca (Ma­
drid 1924) p. 88.