Danske Studier. 1925

54
P. ENGEI.BRET PEDERSEN
danner Sejer dog en tydelig Modsætning til Røverne; som de er
snu og fejge, er han aaben og modig. Modsætningen mellem den
stortalende Skovlouring og den faamælte Ib er allerede nævnt,
ligesaa Ma-Ibs Renhed over for Baronens Ækelhed.
„Tvillingeloven" siger, al naar to Personer udfører en Handling
sammen, er de derved betegnet som mindre end den, som staar
ene. Kæte og Vige er mindre end Uffe; Gunnar hæves højt over
sine Modstandere i Kampen ved Rangaa, og Stærkodder er langt
større end Angantyr, som har sine Brødre til Hjælp. Blicher
understreger Sejers Styrke ved at stille ham mod seks.
Endelig skal nævnes „Hvileloven": den beroligende Afslutning,
som følger efter det stærkt bevægede Opgør. „Prinsen og Prinsessen
levede lykkeligt i mange, mange Aar!" — Her angives
Hovedpersonernes senere Skæbne; men ogsaa Bipersonerne kan
gøres til Genstand for Omtale — Blicher fortæller baade om Røvernes
Straf og om Heltens og Heltindens Lykke 1 .
Sammenligner man nu til Slut „Jyske Røverhistorier" med
„De tre Helligaftener", bliver man først rigtig klar over, hvilket
Mesterværk Blicher har skabt ud fra Anekdoten fra 1824. Han
ændrer Handlingen. Overfaldet paa Ibs Gaard motiveres gennem
Besøgene i Paasken og Pinsen, først i Julen sker Overfaldet. En
Kærlighedshistorie bliver det centrale, hvor før Røverne samlede
Opmærksomheden om sig; i Stedet for en tilfældig Tjener udfører
Hovedpersonen Heltebedriften.
Den elementære Stil er ogsaa ændret meget. Ordret Tale
bruges næsten ikke i Anekdoten, men meget og særdeles malende
i Fortællingen. Troværdigheden er ganske anderledes underbygget;
i Stedet for: „... jeg ved ikke naar" — angives: „for et Par
Hundrede Aar siden". „Qvindens" Navn nævnes ikke 1824, men
1841 siges der, at Navnet ikke huskes „saa nøje" — en Tilstaaelse,
som giver Fortællingen Tilforladelighedens Præg.
I det hele fattes det dramatiske i „Røverhistorien", naar man
lige undtager det Øjeblik, da Tjeneren gaar ind til Røverne; gennem
omhyggelig Tilrettelæggelse af Situationen rummer derimod
Novellen dramatisk Spænding i stigende Grad fra Begyndelse til
1 Fremstillingen af „De tre H." og „de episke Love" har Ax. Olrik; „Episke
love i folkedigtningen* (DSt. 1908) som Grundlag.