Danske Studier. 1925

ET DEMOKRATISK ELEMENT I DANSK ÅNDSLIV 149
ingenlunde udelukker visernes riddere fra at være ligestillet med
de bedste blandt jævninge.
Lad os en gang overføre dette resultat på vor samtids forhold.
For at få alle med, som viserne giver titlen riddere, skal vi
have ikke blot godsejere, proprietærer og forpagtere med, men vi
skal et godt stykke ned i den egentlige gårdmandsstand, for vi har
fået en nogenlunde talrig klasse af folk, der selv plojer deres jord,
men iøvrigt kan svare til de personer, der optræder i viserne.
Vi kan ogsaa sporge om deres stilling som arbejdsgivere.
Hvor mange mennesker arbejdede for at tilvejebringe livsophold
for ridderen og hans nærmeste? Svaret kan naturligvis kun blive
meget i det løse. Vi ser, at ridderne gærne optrådte med en skare
svende, når de viste sig offentlig, både for sikkerheds og for anseelses
skyld, der nævnes 10, 15, 20 eller endog 30 svende; at
have 60 eller 100 svende er, hvad kun enkelte stormænd driver det
til; mange andre riddere har „ikke svende uden fem". Men disse
svende må ikke opfattes som en stadig livvagt og opvartende tjenerskab;
det antydes netop, at ridderen til daglig ikke har svendeskaren
ved hånden, fordi de er optaget af arbejde:
Somme de er på den salte sø,
den stærke bølge at bryde;
og somme de er i den gronne skov,de
vilde dyr at skyde.
På samme måde er det med den terneflok, hvormed ridderens
frue ønskede at gore opsigt; til daglig var de optagne af at brygge
og bage, og at væve og sy klæder til hele den mandlige befolkning.
Og heri hjalp fruen og hendes døtre selv med; en pige var
giftefærdig, når hun havde lært det mål af skræddersyning, der
hørte med til at være husmoder.
Når man opfatter ridderborgens befolkning som luksusvæsner,
der levede af hovbøndernes arbejde, så er det i den stærkeste strid
med middelalderens besiddelsesforhold, hvor et samlet gods var
ukendt. — Og at alle herremænd havde spredte ejendomme, hvoraf
der gaves landgilde, er ikke rimeligt. „Ridder"-standen beroede jo
på en personlig tjeneste til hest og deraf følgende skattefrihed; vi
har i middelalderen og til dels senere mange „frimænd", hvis formues-stand
var den samme som de omboende gårdmænds.
Man har tegnet pragtfulde billeder af ridderborgens udseende,
dens tårne og tinder, dens ringmure og hvælvede port.