You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
TIL RUNEINDSKRIFTEN PAA HEDEN RØGELSEKAR 79<br />
ficeret kakkelovnsdevise vilde omtale ovnen som brændselfortærende<br />
og ikke som varmegivende. Man venter i røgelsekarrets<br />
indskrift et udtryk for den funktion at udvikle den aromatiske<br />
dunst, som katolikerne sætter pris paa at sanse — med syn og<br />
lugt — i deres kirkerum.<br />
Der kan nu ikke være tvivl om, at den dunstfyldte luft, som<br />
røgelsen frembringer i kirkerne, sprogrigtigt kan betegnes crassatus<br />
aer (udtrykket er taget fra Ammianus Marcellinus). I den stærkt<br />
produktive kirkelige latinitet kan et substantiveret crassatus (eller<br />
crassatum) tænkes brugt i denne betydning og videre et deraf<br />
dannet deponens crassatari „frembringe crassatum (aéra)", omtrent<br />
som der af gerundiven praebendus først dannes en substantiveret<br />
hunkønsform praebenda (i betydningen kanonikatindkomst) og derefter<br />
deponensverbet praebendari 1 (i betydningen „forvalte præbender",<br />
om den gejstlige øvrighed). Saadanne udtryk er naturligvis<br />
alene hjemmehørende i gejstligt fagsprog, der i det hele var i høj<br />
grad selvlavende, lige indtil klosterlatinens sproglige udvækster, saa<br />
at det ikke er let at sige paa forhaand, hvad man ikke skulde<br />
kunne finde paa at sige i dagligt latinsk eller latiniserende omgangssprog.<br />
Giver det palæografiske forhold i en kirkelig indskrift grund<br />
til at antage et saadant kirkeligt jargonudtryk, kan det ikke være<br />
afgørende, at ordet ikke ellers kan paavises i litteraturen.<br />
Indsættes futurumsformen af crassatari i verset, bliver dettes<br />
samlede text:<br />
crassatabor toto die<br />
sicque ago cotidie<br />
„ryge skal jeg den hele dag,<br />
det er mit arbejd dag for dag."<br />
Ordet crassatabor kan i datidens runeskrift, der jævnlig anvender<br />
binderuner, skrives med meget stor tilnærmelse til det, Hedenkarret<br />
udviser. Har den, der skrev forskriften, villet skrive (her<br />
transskriberet) krasatabor 2 (altsaa med 3 binderuner), har en i<br />
hastværk fremkommet ubetydelig forlængelse af a-bistaven i binderunen<br />
at kunnet fremkalde udseendet af et „stunget t" (a: d), og<br />
runeristeren har da, idet han troede at skulle riste stunget t, givet tværstregen<br />
den fra a-bistavens lidt forskellige indfaldsvinkel, som han for<br />
sit vedkommende bruger. Ingen af de foreslaaede læsemaader<br />
1 Vetus querela 39.<br />
2 Der skrives ikke dobbeltkonsonant i runeskriften.
Change language