You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
102 PAUL V. RUBOW<br />
det 18. Aarhundrede, maa ogsaa det nærmest siges at være udgaaet<br />
fra en Opfattelse, der gaar Uppsala-Skolens imod.<br />
Det karakteristiske for denne er Bestræbelsen i Retning af at<br />
udjevne Skellet mellem de to Aarhundreder. Men mellem dens<br />
Førere er der den Forskel, at Lamm ved Nyromantikere synes at<br />
forstaa baade Goter og Fosforister, mens Blanck vil holde den første<br />
Gruppe udenfor. Mens Lamm altsaa hævder væsentlig Overensstemmelse<br />
mellem den af ham skildrede førromantiske Strømning<br />
og de to nye Skoler, paastaar Blanck at den gotiske Digtning er<br />
uden Forhold til romantisk Digtning. Mod Blancks Opfattelse har<br />
Erik Wallén skrevet i en lille Bog: Nordisk mytologi i svensk<br />
romantik (1918) S. 63 ff. og Book i sin store T^HeVmonografi I.<br />
(1917) S. 228. Blanck har i sin Bog om Geijer S. 117 f. svaret<br />
Book, som han paastaar har læst ham mer end overfladisk; hvilket<br />
gerne kan være Tilfældet: men der bliver dog den Vanskelighed<br />
tilbage, at Blanck vil indrømme en endogsaa meget stærk Paavirkning<br />
paa Geijers hele Forestillingsverden fra tyske Romantikere,<br />
men ikke specielt paa hans Poesi. I dette Tvistemaal vil jeg ikke<br />
decidere.<br />
Derimod skal jeg ikke nægte, at jeg med al Beundring for<br />
Uppsalaskolen dog nærer visse almindelige Betænkeligheder ved<br />
deres Metode. Som Basis for al deres Forskning tør man vel ansætte<br />
en Adskillelse mellem Æstetikeren og Historikeren, der ret<br />
beset ingen Steder hører hjemme. Thi naar Litteraturhistorikeren<br />
har med æstetiske Kendsgerninger at gøre, maa han selv være<br />
Æstetiker, al den Stund han maa forstaa de Ting han har at gøre<br />
med. Men Sagen er, at man til Gengæld for denne uberettigede<br />
Adskillelse har indført en lige saa uberettiget Sammenblanding,<br />
nemlig mellem Tidshistorie og Kunsthistorie. I Steden for at beskrive<br />
de litterære Kendsgerninger og fremstille deres indbyrdes<br />
Sammenhæng efter den korteste Vejs velsignelsesrige Princip, trækker<br />
de — som det ofte synes, pr. Berøringsassociation —• en Masse<br />
uvedkommende kulturhistorisk Stof ind. Den Distraktion denne<br />
Fremgangsmaade afstedkommer, er især farlig, naar den fører til<br />
at forvexle Forfatternes aandelige Standpunkt med deres Læseres.<br />
De gode Skribenter og det store Publikum holder som bekendt<br />
ingenlunde altid Trit. Publikum er hverken en formløs Masse eller<br />
en absolut genstridig Skabning; det har blot den Særegenhed, at<br />
det holder mest af tygget Mad. Mens de gejstlige Forfattere i Slut-
Change language