Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
20 HANS AAGE PALUDAN<br />
Hobens Smag, eller om han bør rette sig efter Kunstens fornemmere<br />
Regler, og han holder for det første: „Altsaa sluttede jeg,<br />
at naar jeg havde sveedt Angestens Sveed ved at iagttage alle de<br />
anførte Regler, vilde ingen skiøtte om min Bog, og jeg havde tærsket<br />
Langhalm 11 . Saaledes Charlotta Dorothea Biehls Oversættelse<br />
(1776, Anden Tome, S. 369). Men denne danske Vending har hun<br />
indsat for et spansk Ordsprog, som det ofte er hendes Skik, idet<br />
Originalen har: „. . . efter at jeg havde svedet mine Øjenbryn for<br />
at holde de anførte Regler, og jeg var blevet Skrædderen henne paa<br />
Hjørnet (cantillo)". Om denne Skrædder siges ofte uden Ellipse og<br />
med andre Former: „være som Skrædderen fra Campillo, der arbejdede<br />
gratis (eller: til ingen Nytte) og selv gav Traad til" 1 ; ogsaa:<br />
„som Skrædderen fra Campillo og Syersken fra Miera: den ene<br />
maalte, den anden gav Arbejde og Silke"; o: de var tossegode, og<br />
Talemaaderne bruges om Personer, der foruden at arbejde „omsonst",<br />
ogsaa lider Tab og udnyttes af andre. Saaledes har Spanierne<br />
mange ordsproglige Talemaader, hvori Skrædderne i al<br />
Almindelighed forekommer. „Han er en god (daarlig) Skrædder,"<br />
siger de om den, der forstaar sig godt (daarligt) paa sine Sager<br />
eller paa den Ting, der foreligger; ligeledes: „Den er ingen daarlig<br />
Skrædder, som kender Tøjet." „Skræddere tager ikke Penge af<br />
hinanden," hedder det om Folk af samme Stilling eller Fag, som<br />
imødekommer hinanden og forstaar hinanden. Ja, helt ædel synes<br />
Skrædderen at være mod den fattige „vandrende Ridder," efter<br />
„Don Quijote" I cap. XLV Slutn.: „Hvilken Ridder betaler Kopskat,<br />
Veiskat ... ? Hvilken Skræder tager Arbeids-Løn for hans<br />
Klæder? Hvilken Commandant tager Penge for hans Fortæring?"<br />
(Biehl II S. 343).<br />
Hvor stor en Rolle Skrædderen spillede ved festlige Lejligheder<br />
kan sluttes af, at det var Skik, naar der var Juglarer (Ministriler,<br />
Sangere) tilstede, hvis Sang mellem Retterne vakte Bifald,<br />
at Festens fyrstelige Giver overlod dem sin kostbare Klædning i<br />
Sangerløn. Dette kunde gentage sig adskillige Gange ved et Maaltid<br />
og maa have været en ubekvem Skik for Værten. Ved Connetablens<br />
Bryllup i Jaén 1461 drog Juglarerne bort belæssede med<br />
Brocades- og Silkedragter, som fra Plyndring af en By, fortælles<br />
der: ikke nok med alt, hvad der i Forvejen var bestilt og forfær-<br />
'*• José M. Sbarbi: Florilegio 6 ramillete alfabético de refranes y modismos<br />
... de la lengua Castellana (Madrid 1873), p. 263. Gf. ogsaa Akademiets Ordbog.
Change language