26.07.2013 Views

Danske Studier. 1925

Danske Studier. 1925

Danske Studier. 1925

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

REVISIONEN AF DET ATTENDE AARHUNDREDE 109

Dog alt dette er ikke Nyromantik, men Tilbagefald. Det væsentlige

ved den nye Tids Litteratur er det Krav om „ Gegenståndlichkeit"

den opfylder. Talrige Steder i disse Mænds Manifester og

Breve viser deres Kærlighed til hvad Oehlenschlåger kalder „det

dygtigt Objective". Jeg vil nøjes med at henvise til den Karakteristik

han i Fortalen til Nordiske Digte giver af Homer som den

objektive Digter og minde om hvad lian siger i den til Poetiske

Skrifter: 'Ganske at kunne tabe sig i sit Object og fremstille det

sandt, tydeligt og betydningsfuldt, uden uvedkommende Indblanding,

er udentvivl det, som characteriserer den virkelige Kunstner'.

Ved svensk Litteratur er Forholdet mellem Klassicisme, Førromantik

og Nyromantik noget vanskeligere at faa Rede paa.

Man maa huske paa, at Udviklingen er mere kontinuerlig i

Sverrig. Oplysningstiden var i Sverrig ingen Forfaldsperiode, snarere

det modsatte, og den nye Tids Mænd gik i Lære hos Gustavianerne.

Her kan til en vis Grad tales om Overgangsfigurer og Tilnærmelser.

Oxenstjerne, en udpræget akademisk Digter, arbejdede

paa sine ældre Dage paa Oversættelser af de italienske Renæssancedigtere,

som var Hammarskjolds og Fosforisternes symbolske Bøger.

Franzén, en litterær Kosmopolit af en Type der staar Baggesens

nær, skrev alle sine Dage et stærkt klassicerende Sprog, men indfører

den shakespereske Diktion i det dramatiske Fragment Erik XIV.

Tegner yndede ogsaa i sine senere Perioder at kalde sig selv Gustavianer.

.Alligevel kan Omslaget ogsaa her dateres.

Franzéns Sang ofver . . . Creutz er skreven 1797 som et Prisdigt

til det svenske Akademi; men det blev ikke antaget, før Digteren

i Samraad med den rettroende Akademiker Leopold havde

underkastet det en grundig Revision. De Forhandlinger der ved

denne Lejlighed gik for sig, anses almindelig for noget af en Begivenhed

i svensk Litteraturhistorie.

Digtets Formaal er at give et Billede af Poesiens Skæbne og

Tilstand i Sverrig før Creutz, og derefter at forherlige Digteren.

I sin oprindelige Skikkelse har det følgende Tankegang: I Oldtiden

stod Barden paa en Klippe nær Slagtummelen paa Heden.

Haarene flagrede om hans Hoved 1 , og vilde Toner klang fra hans

blodbestænkte Harpe. I hine Tider var Poesien hjemmevoxet i

Norden. Men da Oldtids gamle Guder døde, uddøde Poesien med

1 SmI. hos os Abildgaards Ossian.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!