Danske Studier. 1925

HOLBERGIAMA 161
ledes skal det vel være, kaeskopers er vel trykfejl) anser jeg ikke
for nødvendig. Jeg mener stadig, at kalfkoepers meget vel er tænkeligt
som et københavnsk Øgenavn for en Hollænder, da Studehandelen
paa Holland jo dog var en anseligere Ting end Ostehandelen".
Til dette bemærkede jeg, at en kalfkooper ikke alene overhovedet
ikke er noget kendt, staaende hollandsk udtryk, men ogsaa,
at det sikkert ikke kan tænkes at svare til hans danske postulat
siweføhandler, hvad der jo hedder ossenkoopman eller ossenkooper
paa hollandsk, og at der desuden ikke findes nogen støtte i realiteten
for kalfkoopers, Dr. Brix' udføringer for saavidt de paa en
maade kan tænkes at gøre det, var jeg dengang ikke opmærksom paa 1 .
Paa dette svarte Dr. Roos, at jeg havde ret i, at læsemaaden
kalfkoopers vilde betrygges, hvis der kunde paavises en parallel,
men, fortsætter han, „turning the tables upon me," „kaaskoopers
svæver dog lidt i Luften, indtil jeg faar Sikkerhed for, at hollandske
Ostehandlere i København var saa godt kendte Figurer, at de
kunde nævnes som her i Komedien. Men jeg har ikke i Værkerne
om Datidens Kbh. fundet saadanne Ostehandlere omtalt," hvortil jeg
dog bemærker en passant, at de i alt fald findes omtalt af ingen ringere
end ... Holberg selv, i Fortalen til Just Justesens Betænkning,
hvor det hedder om den politiske Kandestøber, at den kunde maaske
have en saadan virkning ... at en Kæsverkooper skulde i lang Tid
betænke sig at opregne de Feil som en Turenne . . . har begaaet." 2
»Reelt", fortsætter nu Dr. Roos, „reelt forekommer det mig
stadig, at Læsemaaden kalfskoopers har Fortrinet, fortolket som
Øgenavn, fordi Hollændere og Stude, og hvad der har Forbindelse
med disse Dyr dengang maatte være nøje knyttet sammen i dansk
Bevidsthed. At det paa hollandsk hedder Ossenkooper synes mig
ikke afgørende. En Fordrejelse som Kalfkooper forklares formentlig
meget vel ved de psykologiske Kræfter som gør sig gældende ved
Øgenavnenes Dannelse."
Som det fremgaar af en senere velvillig meddelelse af Dr. Roos,
1 Ganske vist tales der i Den Ellevte Jtmit, se. 1 om ossenhandel; Martensen,
IV, 40, men det knyttes ikke paa nogen maade til købet af kalve, tvertimod
oversættes det ganske korrekt som studehandel. J For sikkerheds skyld
har jeg bedt Dr. Roos at se efter for mig i apparatat for O. D. S, om ordene
koaskooper, eller kaasvzrkooper (med varianter: kces en kees) forekommer
andetsteds. Resultatet er negativt. Heller ikke kaaskop findes der, om hvilket
se ndf.
Danske Studier. 1925. 11