Danske Studier. 1925

52 P. ENGELBRET PEDERSEN
De er hinanden modsatte; Ole praler af sin Rigdom og sine fornemme
Forbindelser („ikke nogen Stunthosetøs"!), medens Ole
nøjes med at indrømme, at „en saadan en (Ma-Ibs) ikke vokser
op af Lyngtoppene hver Dag" — ganske vist ved han udmærket
godt, hvad hun er værd, men paa ægte Jydemaner gemmer han
sin Viden for sig selv — rigtignok paa en saadan Maade, at ingen
kan være i Tvivl om, hvad hans egentlige Tanke er.
De øvrige Bipersoner faar vi kun lidt at vide om; Herremanden
berømmes for sine Kræfter og sit Mod; den gamle Kone
er med sin „forbævrede" Tilværelse slet ikke udformet som Karakter.
Efter at Karakteriseringen nu er behandlet, bliver Spørgsmaalet
da, om Blicher ved Udførelsen af denne har overholdt
Folkedigtningens episke Love. Dermed belyses samtidig Handlingens
Tilrettelæggelse, da det er saa udpræget gennem denne, Karakteriseringen
foregaar.
Fortællingen handler om den stærke, aabne og ærlige Bondeknøs,
som kæmper for sin Brud. Som Askeladden har han kun
sin ærlige Vilje og sin naturlige Uforknythed — samt sine Kræfter
som særlig Gave. Modstanderne er „de store": den vrangvillige
Herremand og den rige Rival. Herremanden holder hans Skæbne
i sin Haand, og Rivalen søger ved Hjælp af sin Rigdom at erobre
hans Brud.
Handlingen er saa den, at Sejer, som Helten (muligvis forjættende)
hedder, tildrager sig Herremandens Opmærksomhed og
faar opgivet den Bedrift, som han skal udføre for at faa „Prinsessen
og det halve Kongerige":. Ma-Ibs og Fæstegaarden. Dette
ene Motiv fastholdes derefter fra Optrin til Optrin; alt tjener til
Belysning af navnlig Heltens Karakter, men ogsaa, navnlig i Begyndelsen,
til Belysning af Heltindens. Dette er ganske i Overensstemmelse
med „Midtpunkt-Loven".
Som Følge af denne stærke Koncentration forekommer kun
faa Personer. De grupperes naturligt om 1) Ma-Ibs Hjem: Ib,
Konen, Ma-Ibs og Tjenestedrengen. — 2) Sejer — hans Familie
nævnes slet ikke, da den ikke griber ind i Handlingen. — 3) Herregaarden:
Herremanden, den naadige Frue, Baronen, Skovfogden
og Ridefogden. — 4) Røverne, af hvilke kun Hovedpersonen navngives.
Hertil kommer Bonden og Svendene, men de er kun nødvendige
Bipersoner.