Danske Studier. 1925

92 KULTUR OG FOLKEMINDER
har de været glade for det. Nu ved jeg ikke mere; jeg holder af det
„gamle", og er selv gammel; derfor var jeg saa glad den Dag nede paa
Eskjær, det er et af mine skønneste Minder. Hils Deres Frue! —
Med Agtelse
Karen Marie Jensdatter Mark, Erslev, Mors."
Med ovenstaaende tre Vidnesbyrd maa det vistnok siges, at det er
lykkedes mig at kaste interessant Strejflys over en Navneskik paa det
sidste Stade af levende Tilværelse. Vi ser hos Familien Klogborg den
umiddelbare folkelige Reaktion af Harme mod det „forfærdelige" Indgreb
i den fædrene Navneskik. Hos Familien Bjerre er det praktiske Nyttehensyn,
parret med gammel Odelsbonde-Stolthed, der fremkalder den
gamle Navneskiks Vedligeholdelse. Endelig hos Mikkel Mark og Karen
Marie Jensdatter seer vi den sunde friske Sproglogik, der uden nogen
studeret Mands Hjælp sætter sig paa Bagbenene og gennemtrodser en
Navneskik, som Naboerne i deres bagvendte Opdragelse har lært at le
ad som en Latterlighed.
Det kan jo være, at selv dette er de sidste Trækninger før Døden.
Men jeg siger: saa længe der er Liv, er der Haab.
Jeg kommer til at tænke paa et Tilfælde fra norsk Folkeskik. Da
jeg i 1890 første Gang kom til Norge, var Hardangers skønne Kvindedragt
bleven et ret sjældent Syn; det saa nærmest ud til, at den kun var
nogenlunde hyppig i Hotellernes Nærhed som en Slags Reklame-Udstillingsgenstand
til Skue for Turister. 25 Aar senere gæstede jeg samme
Egn; da var den ikke til at kende igen: den stedlige Kvindedragt blev
nu almindelig baaren, ikke blot til Stads, men ogsaa til Dagligdags. Aarsagen
til dette Skifte var tydelig nok: det var den vestnorske Maalrejsning,
der ogsaa havde fremkaldt en Rejsning af den nationale Dragt.
Kan en slig Redning i elvte Time opnaas for Klædedragten, saa kan
den vel ogsaa opnaas for Navneskikken. Men dertil kræves, at vort
Modersmaals Værger viser Sagen mere Interesse, end de hidtil har gjort.
Dette har nu Samfundet „Modersmaalet" gjort ved at sende en paaskønnende
Skrivelse til Mads Bertelsen Bjerre og Karen Marie Jensdatter Mark.
LEKSANDDRAGTEN
Gudmund Schutte.
A1 b e rt A1 m: Drakt-Almanacka for Leksands Socken. Oskarshamnsbladets
Boktryckeri.
I en lille Bog paa 120 Sider har Forfatteren givet Reglerne for
Leksand-dragtens Anvendelse ved alle Lejligheder og beskrevet de enkelte
Dragtdele. Her som i danske Folkedragter er Kvindedragten den mest
varierede og har de mest indviklede Regler for Brugen. Dragten til Kirkebesøg,
som i gamle Dage aldrig plejede at forsømmes, spiller den største