Danske Studier. 1925

NYE BIDRAG TIL SKRÆDDERNES SAGA 35
Skrædder Hanuscke, som modstilles den store, i Comfort svømmende
General.
Trods alt indtager han ogsaa i Bretagne en stor Værdighed
som bazvalan, d. e. Frier, egl. Gyvelstavbærer (balan, Gyvel). Thi en
saadan Stav bærer han som Værdighedstegn, naar han optræder
paa Gaardene og med stor Veltalenhed og Humor udfører sit Hverv;
thi klog er han jo. (Brizeux: Les Bretons, 277 ff.). Det er ialtfald
den almindelige Mening, som ogsaa bekræftes af den brave Skrædder
paa Dyrehavsbakken (i „St. Hansaften-Spil"), som optræder paa Fagets
Vegne overfor Stolemagerens Insinuation og hævder: »En fornuftig
Mand sidder tidt paa Bord." — Rigtignok har Claus Pors til 01lingsø
blandt sine 8 Skrædderhistorier 1 et Par Undtagelser fra Reglen:
en „Perlamentisk Skrædder", der standser Skomageren midt paa en
lang Stige for at lege Terninger om, hvem der skal kaste den anden
ned. Men Skomageren, der ikke lader sig „kratte for meget under
Næsen", tager ham „rask ved Hovedet" og kaster ham ned: „Jeg
haffuer tærninger sagde Skomageren." — En anden Skrædder satte en
Dag sin Søn i Skole, at han skulde blive Præst og bede sin ganske Slægt
fri for Skærsild. Samme Dags Middag, da Skolen var forbi, saa
han Drengen lege paa Gaden med de andre Børn, som sædvanlig.
Han kaldte da ad Drengen og sagde: „Min kiere Søn icke saa: det
sømmer icke de Lærde at gaa saa paa Gaden at lege!" Han holdt
sin Søn for en lærd Mand, skønt denne kun havde været den ene
Dag i Skolen.
Store Aspirationer nærede ogsaa den Skrædder i Korsør, som
døbte sin Søn Jens Napoleon efter Tidens to største Helteskikkelser,
som Jens Baggesen fortæller:
For dog med Navn for Søn at giøre noget,
Som Skiæbneskrædderindens Sax
Afklipper ei med Levetraaden strax 2 .
Rimbrevet, som er indviklet og snakkesaligt, gaar ud paa, at Digteren
ikke er saa opblæst af denne Opkaldelse, da Skrædderbørn
gemeenligen er overmaade smaa,
(Saa smaa, at Wessel til en Siettedel indskrænker
Den Tykkelse, de mueligviis kan naae,
Naar de har kun Papa at stole paa).
Der sigtes til „Kærlighed uden Strømper" Vi.
1 „Levneds Compas" (1613) No. 231 og 236. 3 „Jens Napoleon eller Fadder-
Herlighed og Navne-Værdie", i Poetiske Epistler (1814) S. 69.
3*