Danske Studier. 1925

50 P. ENGELBRET PEDEHSEN
det Heste — her er han ægte Jyde. Thorkild Gravlund skriver i
„Dansk Folkekarakter": „En sjællandsk Bonde mødte en Kending,
der fulgtes med en Jyde. De hilste paa hinanden, men Jyden
hilste ikke, han gik rundt om Køretøjet og saa paa Sjællænderens
Bæster. — Saadan var der ogsaa en jysk Bonde, som kørte for
Doktoren, og da de mødte et Køretøj, og Doktoren spurgte: Hvad
er det for en Mand? svarede Jyden: A kendt eet di Bæster! —"
Sejer smiler: to Heste, som er saa elendige, at de ikke kan
trække en Vogn med en enkelt Egekævle paa, er virkelig komiske
— i hans Øjne; at det er Synd for Hestene (retten stræng faa di
sølle Bæster") ligger bagved. Derpaa bestaar han Kraftprøven
med Glans. Nu lyser paa een Gang Helteglorien om hans Pande
— eller rettere: om hans svulmende Muskler. Her viser han
noget, som Almuen forstaar, og som er det første Skridt mod
Hædersnavnet „Stærke-Sejer".
„Først næ der æ Nø o fa'r, kommer Jyden ud a Dar", synger
Blicher i „Jyden"; det bekræftes i det følgende. Vanskelighederne
vokser, Naadigherren og Fruen jager Ma-Ibs paa Døren, og alle
Sunde synes lukte. Da føjes et nyt Træk til Sejers Karaktertegning:
hans Sejrsvilje vokser med Vanskelighederne, og han
kommer med et Stemningsudbrud, som til daglig vilde forekomme
Bondekarlen meget fremmed. Yderligere forværres Situationen, da
de naar hjem og finder den frygtelige Bejler. Sejer fløjter ikke
den Aften: han har meget alvorlige Ting at tænke paa.
Endelig kommer den afgørende Kamp, og „Jyden kommer ud
a Dar" og „genner" det onde væk. Nøden er overhængende, og
nu kan Sejer handle, resolut og modig lægger han sin Plan og
udfører den øjeblikkelig. Dog forlader den jyske Flegma ham
ikke, Racepræget bibeholdes: „Nu vil jeg se, om jeg kan klemme
eders Maveskind!" siger han til Røverne; man mindes: „Tøv
lidt", sa' Jyden ved Fred'riksstad!
Dermed er Sejers Heltebedrift fuldført, og „Blichers Aladdin"
har fortjent sit stolte Navn „Stærke-Sejer".
Den, som kommer Hovedpersonen nærmest i tilstræbt Udformning,
er Kæresten, Ma-Ibs. Dog er hun ikke saa indgaaende
skildret som Sejer. Vi faar straks en Antydning af hendes Egenskaber
i Modsætning til, hvad vi fik ved Præsentationen af Sejer.
Det falder vanskeligt i folkelig Fortællestil at finde Situationer til
Belysning af Kvindens særegne Egenskaber, derfor fortæller han,