Danske Studier. 1925

28 HANS AAGE PALUDAN
Og hermed kommer vi over til den constante Beskyldning:
Skrædderen stjæler af Tøjet, han faar overladt at skære ud af. Den
stiller ham i Række med Mølleren, som Folkevittigheden jo altid
har haft mest travlt med 1 . Og hér finder vi en usædvanlig Enighed
i alle Lande, nære og fjerne, om den utvetydige Anklage, der ligger
bag Mads' Ord i „Kærlighed uden Strømper" V5:
Madam! der staar en Tyv. — (Mette: Der staar en Helt, Forræder!)
Mads: Jeg siger nu som før, Madam: Der staar en Skrædder.
Altsaa Skrædder = Tyv. Claus Pors fortæller os 2 , at Skrædderne
har en Helgen til Patron, som hedder St. Klædemand; „hånd haffuer
it Øye / der kand mand skiule 30 alne Klæde i". „Til ham" faster den
Skrædder, som, da han vilde skære sig et Par Strømper, kom til
at lægge Klædet tredobbelt; og da Svenden viste ham det og spurgte:
„Mester hui skærer i 3. Strømper adt gangen / skal de fordelis /
eller icke / i faar at lære mig det Stycke", udbrød han: „ieg haffde
forglemt / at det var mit egit Klæde"; — hvoraf man kan se, hvor
trolig han omgaas med andres! — En anden Historie handler om
det Regnestykke, hvor meget Flæsk en Skrædder kan bære bort
under sin Kappe af 4 Alen Klæde. — I „Wunderhorn" II S. 164
(Die feindlichen Bruder, fra 17. Aarh.) maaler Skrædderen Don Geishaar
og Mølleren Don Mahlmehl hinanden Skæppen fuld: den ene er
plettet af det stjaalne Mel, den anden spættet af sljaalne Tøjlapper:
„Schneider grossen Diebstahl ubt,
Gar nichts als den Abschnitt liebt."
Der er mere Lune i denne end i de fleste tyske Skrædderviser, vi
har set: „Was thut doch der Geisbock mecken ?" spørger Mølleren
og skælder ham Bælgen fuld; Vinden blæser ham afsted med sig,
saa ynkelig er han. Kor: Tuchdieb, Zeugdieb, Hosendieb, Seidendieb,
Fadendieb, Bordendieb, Såckeldieb, . . . Manchesterdieb, . . . Fingerreisser,
Bockentreiber, Ziegenbart, armer Tropf, meck, meck, meck,
Ziegenknopf," — og Skrædderen kan give igen: begge er, kort sagt,
lige store Tyveknægte. — Hertil slutter sig en schlesisk Vise i Berg-
* Jf. Feilberg i „Dania" S. 166—167. Der kunde tilføjes den berømte Historie
om Præsten i Cucugnan, der stævner sin Menighed til Skrifte, nogle hver Dag:
Onsdag, Børnene; det bliver ikke ret meget. Torsdag, Mændene; vi gør det af
i en Fart. Fredag, Konerne; og jeg siger jer: ikke for mange Historier! Lørdag,
Mølleren. En hel Dag er ikke for meget til ham alene. (Daudet: Lettres de mon
moulin; efter Roumanille i Armana prouvenqau 1867). ' Leffnetz Compasz (1613)
fol. Tt iiij verso, No. 233—34.