You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
OM „GAMMEL HADERSLEV 8 93<br />
Rolle. Dragtalmanakken begynder da ogsaa med Advent og gør Rede<br />
for, hvorledes en Leksandkvinde for 60—70 Aar siden var klædt til Kirke<br />
hver eneste Søn- og Helligdag i Kirkeaaret. Kirkedragten maatte straks<br />
byttes med en Eftermiddagsdragt, naar man kom hjem. Kunde der end<br />
i ubetydelige Smaating være nogen Forskel, saa var i Hovedsagen alle<br />
ens klædte, thi hvorledes vilde det se ud om f. Eks. „lille Timgubb Anna<br />
kom i sommarskrud med rodt snorliv och knytningsklade, nar Stur Erker<br />
Mor uppenbarer sig i skinntroje". Og kunde man pløje og saa paa visse bestemte<br />
Maanedsdage, kunde man vel ogsaa klæde sig efter en fælles Regel.<br />
Leksanddragten har som de øvrige Daldragter holdt sig længere end<br />
de fleste andre Folkedragter, men den ny Tid begynder ogsaa der at<br />
mærkes. Kendskaben til de gamle Regler er blevet usikker. Endnu er<br />
dog Kvindedragten i Brug, og Bogen er skreven som en Hjælp til at<br />
bevare og korrigere den og for at give Mandsdragten Mulighed for at<br />
kunne genopstaa. Meget af den Husflid og det Haandværk, som frembragte<br />
Dragterne, lever endnu, om end noget, f. Eks. „Laskning", er i<br />
Fare for at uddø. Laskning er et Broderi paa Skind, og anvendt til<br />
Handsker, Snørliv og Bukser. De Partier i Mønstret, som sædvanligvis<br />
oversys med Traaden, bliver her sammentrukne ved Syning fra Undersiden,<br />
saa de danner Ophøjninger. Her i Danmark har lignende Udsmykninger<br />
været brugt paa Skindbukser, men er næppe udført i de sidste<br />
70—80 Aar.<br />
Bogen er meget omhyggelig skrevet. Stoffet er klart og overskueligt<br />
lagt til Rette. Desværre er der ingen Afbildninger, men de kommer formodentlig<br />
i næste Oplag.<br />
Elna Mygdal.<br />
OM „GAMMEL HADERSLEV"<br />
„At snakke om gammel Harslev" forekommer blandt P. Syvs Ordsprog<br />
(1680) II S. 96, og Werlauff anfører (Holbergs Lystspil (1858) S. 93)<br />
denne Talemaade som Bevis for Almuens Udtale af Bynavnet Haderslev,<br />
som forekommer i Holbergs „Mester Gert Westphaler". Werlauff giver<br />
en lærd Forklaring af Ordsproget: „Byen er, som bekendt, ved et smalt<br />
Vandløb, delt i Gammel og Nye Haderslev." Det var nu ikke længer<br />
Tilfældet i Werlauffs Tid, men — bortset fra dette — hvad vilde Ordsproget<br />
saa betyde? Jeg tilstaar, jeg finder ingen fornuftig Mening deri.<br />
Lidt videre kommer vi gennem den fuldstændigere Form, i hvilken<br />
Matth. Moth har gengivet Ordsproget: „Det hjælper ikke at snakke om<br />
Gammel-Haderslev" og han giver den Forklaring: „om Ting, som ingen<br />
Betydning eller Anvendelse have."<br />
Han har hørt Ordsproget og gengiver dets Betydning; men jeg kan<br />
ikke rigtig indse, hvorledes Gammel-Haderslev skulde have „ingen Betydning<br />
eller Anvendelse." Med Gammel-Haderslev kan ikke være ment de fire<br />
Kvarterer i Haderslev nord for Gravene (det smalle Vandløb, som Werlauff<br />
taler om), heller ikke Landsbysognet Gammel Haderslev. Jeg formoder<br />
stærkt, at der bliver hentydet paa Haderslev i gamle Dage i<br />
Modsætning til den nye Tid. Og dertil passer godt, at Ordsproget findes
Change language