26.07.2013 Views

Danske Studier. 1925

Danske Studier. 1925

Danske Studier. 1925

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

FRISKE SKUD AF GAMMEL DANSK FOLKESKIK 91

til at hedde Jens Pedersen, var jo Borgen for, at Peder Jensen virkelig

var hans Fader. Jeg lod dem handle om Sagen; tilsidst sa' jeg: „Ja,

der er een Udvej aaben for, at Drengen kan faa det Navn, I ønsker,

nemlig at han faar et fast Efternavn". „Hvad skulde det være for et?"

spurgte een. „Klogborg", sa' jeg, „efter Gaarden". — De smagte lidt

paa det; men saa døbte jeg ham: „Jens Pedersen Klogborg", hvilket

Navn da ogsaa blev indført i Kirkebogen. — Vi skiltes endda venskabelig".

Fra samme Egn af Hardsyssel stammer en anden Fortsættelse af den

gamle Navneskik, som min Morbroder maaske ogsaa har Lod i. Den findes

i den vidtudbredte Familie Bjerre. Derom meddeler Gaardejer Mads

Bertelsen Bjerre, Store Bjerre pr. Holstebro følgende til mig.

„Grundet i, at vi er en meget talrig Familie Bjerre, har flere af os (ikke

alle) valgt at medtage Faderens Navn foran Stamnavnet Bjerre. Det er

almindeligt, at Fædrene opkaldes, da der ellers let fremkommer Ulæmper

med Navneforveksling. Mine Børn hedder Madsen Bjerre, men skriver sig

kun med N. N. M. Bjerre, paa samme Vis, som jeg skriver mit Navn.

Der er aldrig fremkommet Indvendinger derimod."

Andensteds kendte jeg ingen Fortsættelse af den gamle Skik, indtil

jeg en Søndag ved en Ægteskabslysning i Grinderslev Kirke blev ramt

som af et elektrisk Stød ved pludselig at høre Navnet:

Mette Mikkelsdatter Mark.

Jeg efterspurgte saa Sagen nøjere. Vedkommende Pige var fra Mors

og skulde giftes med en Boelsmand paa Astrup Mark, Søn af Gaardmand

Niels Grejesen (Gregersen), som ejer Stedet Korsgaard med det navnkundige,

ældgamle Astrupkors. Mettes Søskende bærer Navne som: Inger

Mikkelsdatter Mark, Frederik Mikkelsen Mark, Peder Mikkelsen Mark,

Kristian Mikkelsen Mark. Forældrene er den nu afdøde Mikkel Mark, i

Erslev og den endnu levende Enke Karen Marie Jensdatter. Omsider

er jeg naaet til at faa skrevet til Enken, og hun har nu været saa venlig

at sende mig følgende Brev, dat. 22. Juni 1924.

Hr. G. Schiitte.

„Ja, det er kuns faa Oplysninger, jeg kan give Dem, for jeg er jo

kun en simpel Bondekone. Da vort første Barn, som var en Pige, skulde

døbes, talte vi om, at det var da en tosset Skik, at et Pigenavn skulde

ende paa „sen", som jo betød Søn, og vi blev enige om, at da jeg var

døbt Jensdatter, saa skulde vore Pigebørn hedde Mikkelsdatter efter deres

Fader, og saa havde min Mands Fader et Tillægsnavn, som vi Bønder

saa tit har, — han blev kaldt Mark, og saa blev vi enige om, at vore

Børn skulde have det til Stamnavn, da de vilde faa det alligevel, og saa

blev de døbt Mark. Saa nu er Navnet vort eget, og ikke noget Tillægsnavn

eller Øgenavn. Min Mands Familie gjorde Nar ad os og vilde ikke

have Navnet til deres Børn; men de blev kaldt med det alligevel. Mariane

Sørensdatter var min Moder, men hun er død for flere Aar siden.

Ja, Børnene blev jo drillet lidt i Skolen, og blev kaldt „Statter Mark",

— saadan udtalte de det; men det fik jo Ende, og siden de blev voxne,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!