You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
184 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
sine Ords Sandhed, i Lighed med at hans Brodersøn Valdemars Tilnavn<br />
Atterdag skulde være dannet efter et af denne brugt Mundheld. Disse<br />
Udlægninger bære i sig Præg af noget uvirkeligt, som om de snarere ere<br />
tilkomne bag efter Navnefæstelsen, end forud skulde være lagte til Grund<br />
for den. De virke lidet fyldestgørende.<br />
Maaske turde man foreslaa Historikerne en lille Udflugt til Bornholm,<br />
hvor de kunne møde en noget nær tilsvarende Navnedannelse i Bonavedde,<br />
Bondeved(de). P. N. Skougaard udtyder dette Navn deraf, at Sagnhelten<br />
Bonaveddes Fader var en Bonde, hans Moder en Vætte, en Havfrue.<br />
Ogsaa denne Udlægning synes opkommen af en senere Tids Trang<br />
til at forklare sig Navnet. Det bliver et intetsigende Sammentræf, at Folkevisen<br />
lader ogsaa Erik Klipping have et Møde med en Vætte, en Mosepige,<br />
i Finderup Skov; thi dels haves intet Sagn om, at hans Søn Erik Menved<br />
skulde være Frugten af et saadant Møde, dels kan dennes Tilnavn kun<br />
muligvis tilstede en Udtydning med Flertalsformen Mænd i det første Led.<br />
Sagnene om Bonavedde findes nedskrevne 1624 af Sognepræsten<br />
Hans Ravnholt og trykte 1804 i P. N. Skougaards Beskr. over Bornholm<br />
(S. 280—83) og 18G7 i J. P. Møllers Folkesagn fra Bh. (S. 9—13). I Følge<br />
disse sad han som Bonde paa sin fædrene Gaard, 30. Selvejergaard i<br />
Pedersker Sogn, hvilken endnu 1813 nævntes Bonaveddegaarden. Han var<br />
synsk og sad inde med overnaturlige Evner, som han aldrig misbrugte til<br />
Medmenneskers Skade, men brugte til at værge sig og sine mod Bakketrollenes<br />
Ondskab. Saa langt fra selv at være et Trol, var han Trollenes<br />
svorne Fjende. Bornholmerne saa op til ham som deres Bondehelt med<br />
de overmenneskelige Kræfter. løvrigt ere hans Sammenstød med Trollene<br />
skildrede efter Bondeæventyrs Vane mest ikkun som pudserlig Skemt og<br />
stille ham nær op paa Trin med slige historiske Sognepræster, som (paa<br />
Bornholm endnu anno 1790) mentes djerve i at mane Fanden og alle<br />
hans Poddengle (Smaadjævler).<br />
Med Sagnenes Indhold lader sig lidet forlige vor Tids Forsøg paa<br />
at sætte Bonaveddeskikkelsen helt tilbage til Hedenolds Mythologi og ind<br />
i Landvætternes Kres. Kun hans overnaturlige Synskhed og hans jevne<br />
Menneskekløgt satte ham i Stand til at holde sig Trollene fra Livet, men<br />
iøvrigt havde han ingen Magt over dem. Han færdedes sammen med<br />
Mennesker, ikke med Vætter, og han havde ingen Vætter til sin Tjeneste.<br />
Bornholmerne selv, Skougaard (S. 110) og J. G. S. Espersen (Bh. Ordbog,<br />
S. 372), have set deres Landvætter i Underjordsfolket med Eliekongen<br />
som Fører; endnu i 1807—14 saa synske Mænd de underjordiske Puslinger<br />
mylre ud af Strandbakkerne og ved deres talløse Skarer skræmme<br />
Fjenden fra Landet. Nu var det just med disse Landvætter, Bonavedde<br />
laa i Strid. Vel have baade Skougaard (S. 111) og Espersen (S. 16) draget<br />
Skel mellem Underjordsfolk og Bakketrolle, men den kyndige J. P. Møller<br />
(se om ham Bh. Ordbog S. XX) kendes ikke ved dette Skel, og i Bornholmernes<br />
Omdømme bruges de to Navne om de samme underjordiske<br />
Væsener, alt efter som disse mødes i godmodigt eller i drilskt Lune.<br />
Af haandgribelig Arv til Efterslægten har Bonavedde efterladt sig sin<br />
nævnte Gaard og det Bæger, han tog fra Trollene og gav til Peders Kirke;
Change language