Bind 18 - Rosekamp

Pedersen, Knud. I07
med Anne Hansdatter (gift 2° senest 1582 med Tolder i Mollesund,
senere Raadmand i Kbh. Albrecht Christensen, d. 1598).
K. P. gik i Roskilde Skole samtidig med Niels Hemmingsen, der
1566 tilegnede ham et af sine latinske Skrifter. 1547 blev han
Universitetets Foged paa Knardrup Kloster, 1552 fik han som dets
Rentemester eller Kvæstor Bestyrelsen af dets Regnskabsvæsen.
1559 blev han Slotsskriver paa Kbh.s Slot, hvormed han forbandt
Stillingerne som Tolder paa Falsterbo fra 1562 og som øverste
Skibsskriver paa Bremerholm fra 1564. Foruden et Par mindre
Forleninger fik han 1559 et Vikarie i Roskilde og 1562 Duebrødre
Stiftelse sst., men de dermed følgende Forpligtelser over for de
fattige synes han at have taget sig meget let. Han var en myndig,
næppe ganske behagelig Mand, hvem Professorerne var noget bange
for. Skønt hans mange Hverv maatte give ham nok at varetage,
drev han dog ogsaa private Forretninger baade paa Island og
Livland, men uden større Held; i hvert Fald var han ved sin Død
en forgældet Mand. Hans indviklede Mellemværende med Statskassen
blev først endelig opgjort 1582. — Ligsten i Sorø K. Detailafstøbning
paa Fr.borg. Litografi af Ligstenen af H. Jensen
1888 efter Tegning af J. B. Løffler.
Kirkehist. Saml., især V, 1864—66, S. 658 f. og 4. Rk., II, 1891—93,
S. 501 f. H. F. Rørdam: Kbh.s Universitets Hist. 1537—1621, I, 1868—69,
S. 654—59. O. Nielsen: Kbh.s Hist. og Beskrivelse, III, 1881, S. 186 f.
C. F. Bricka ( Henry Bruun*).
Pedersen, Kristjan (ved Daaben Christian), 1857—1927, Politiker.
F. 13. Okt. 1857 i Sandby ved Holbæk, d. 26. Okt. 1927
sst., begr. i Kundby. Forældre: Gaardejer Peder Jørgensen (1812
—89) og Ane Marie Mogensdatter (1825—89). Gift 28. April
1882 i Kundby med Bergine Cathrine Sandby, f. 4. Aug. 1861 i
Sandby, D. af Gaardejer Niels Frederik Pedersen S. (1836—96)
og Lisbeth Hansdatter (1841—1920).
P. var Livet igennem præget af sit Fødesogn Kundby, hvor
politisk Interesse parret med Samfundssind tidligt havde lagt sig
for Dagen. Allerede i sine Drengeaar fik han indpodet den politiske
Kultur, der var groet af det fortrolige Tillidsforhold mellem
Tscherning og Svinningekredsens Venstrebønder, og i Hjemmet
lærte han, at Gaardmandsbørn ikke var bedre end Tjenestefolk.
Han fik en god Undervisning i Børneskolen og var 1873—74 Elev
paa Hindholm Højskole og 1880—81 paa Tune Landboskole. Ved
sit Giftermaal overtog han Fædrenegaarden, som han drev med
stor Dygtighed, men afstod den fire Aar senere for at overtage en