Bind 18 - Rosekamp

532 Poulsen, L. B.
Seminariet i Jelling. Dette fandt han dog for grundtvigsk præget.
Han gik derfor til Tønder, hvor han kom under Paavirkning af
Cornelius Appel, der var Skrivelærer ved Seminariet, og lærte at
sætte Pris paa Grundtvigs Tanker i kristelig saavel som i folkelig
Henseende. 1862 tog han Eksamen og fik straks Embede som
Andenlærer i Rangstrup i Agerskov Sogn. Her kom han, sammen
med Præsten, G. F. Boesen, og tre unge Lærere, ind i et rigt
Arbejde i folkelig saavel som kristelig Retning. Ved Krigens Udbrud
1864 meldte han sig som frivillig. Han var med i Forsvaret
af Dybbøl og genoptog efter Fredslutningen sin Lærergerning i
Rangstrup, hvor han snart blev Førstelærer. Han blev imidlertid
i Maj 1867 afsat, da han nægtede at aflægge Hyldesteden til
Erobrerne. 1868 flygtede han til Kongeriget for at undgaa tysk
Militærtjeneste. Han blev nemlig indkaldt til tysk Kontrolforsamling
og Edsaflæggelse som gammel Soldat. Dette unddrog han ig,
idet han hævdede, at hans Deltagelse i Krigen var en privat Sag.
Vilde de derfor forpligte ham til at møde til Kontrol, skulde de
begynde forfra med ham ved ny Uddannelse. Dette Syn paa
Sagen satte han virkelig igennem, men for ikke at blive taget
med Magt rejste han, mens Sagen stod paa, til Fyn. Her virkede
han 1868—70 som Forstander for Højskolen i Vejstrup. 1870 kom
han hjem og købte en lille Ejendom paa Bovlund Bjerg. Den drev
han med stor Dygtighed, men holdt tillige her kristelige og folkelige
Møder, undertiden med fremmede Talere. Han blev snart opfordret
til ogsaa at komme til Forballum og Vesteraabølling som
Taler. 1879 D ^ ev nan af Appel ordineret til Præst for disse Kredse
og betjente dem alle tre, indtil J. Jørgensen 1899 blev ordineret til
Præst for Menigheden i Skærbæk og dermed ogsaa overtog Forballum
og Vesteraabølling, der imidlertid havde faaet sit Mødested
i Vodder. Som Præst for Menigheden i Bovlund fortsatte P.
til sin Død; dog maatte yngre Kræfter de tre sidste Aar forrette
Gudstjenesterne for ham. — Sin frodigste Virketid havde P. i
90'erne. Ungdommen begyndte nu at blive i Landet og havde paa
danske Højskoler faaet friere Syn paa Kirkeliv. Frimenighederne
fik som Følge deraf voksende Tilslutning, mens de Kredse, P.
betjente, hidtil havde været stillestaaende. Hen i 90'erne blev der
ogsaa paa andre Egne Sans for det Liv, der rørte sig i Frimenighederne.
Fra mange Steder blev der nu kaldt ad Frimenighedspræsterne,
især ad P. Ogsaa i Pressen tog han nu ikke saa sjælden
til Orde, skønt han afgjort foretrak det mundtlige Ord for det
skrevne. Det var mest polemiske Artikler mod de tyske Præster i
Statskirken. — Som Prædikant var P. i høj Grad noget for sig.