Bind 18 - Rosekamp

420 Plum, Frederik.
P. blev Student 1778 fra Odense og fik tidligt Plads paa Regensen,
hvor han til Kontubernal havde sit Bysbarn Jens Baggesen,
gennem hvem han indførtes i Hovedstadens litterære Kredse, især
i Prams Hus. Selv syslede han ogsaa med Digtekunsten, skrev forskellige
Smaadigte og arbejdede med Oversættelser af klassiske
Digterværker. 1790 udsendte han saaledes en Oversættelse af Juvenals
og Persius' Satire over Menneskenes Ønsker, der blev prisbelønnet
af Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse.
I øvrigt studerede han med særlig Interesse østerlandske og klassiske
Sprog, om end Teologien i hvert Tilfælde fra 1787 var hans Hovedfag.
Han skyldte Balle meget, bl. a. fordi han havde udviklet hans
Sans for filologisk Vederhæftighed, men følte sig dog mest knyttet
til Claus Hornemann. 1788 tog P. teologisk Attestats, fik derpaa
Bolig paa Elers' Kollegium og disputerede 1790 for den filosofiske
Doktorgrad med en latinsk Afhandling om Fortolkningen af visse
billedlige Udtryk i det gamle Testamente. To Aar senere — 1792 —
blev han tillige Dr. theol. fra Gottingen paa en rent eksegetisk
Undersøgelse af de græske Oversættelser af Habakuk og Obadja.
Særlig den første Afhandling er interessant, bl. a. fordi den viser,
at han teologisk set fra Begyndelsen af sin Løbebane indtog det
rationalistiske Stade, som han urokkeligt fastholdt Resten af sit Liv.
Fra første Færd vendte han sig skarpt mod den gængse ortodokse
Opfattelse af Skriften, betonede de bibelske Forfatteres tidsbestemte
Horisont og hævdede med Myndighed Forskningens Frihed over
for dogmatisk bestemte Synsmaader og teologisk Forfølgelsesaand.
Allerede 1789 var P. gaaet over i gejstlig Virksomhed, idet han
var blevet Præst ved det civile Arresthus i Kbh., og 1791 udnævntes
han til Sognepræst i Korsør og Taarnborg. 1794 blev han tillige
Provst i Slagelse Herred. Allerede i sit første Sognekald viste P.
den rastløse Reformiver, der kendetegnede al hans Virksomhed.
Han tog straks fat paa en Omorganisation baade af Fattigvæsenet
og Skolevæsenet i Korsør, og da dette var bragt i Orden,
paa hele Herredets. En større Skueplads for sin Virketrang fandt
P. 1796, da han forflyttedes som Sognepræst til St. Mikkels Kirke i
Slagelse. Bl. a. fik han i denne By ved privat Initiativ oprettet en
velordnet offentlig Læse- og Arbejdsskole, og ogsaa teoretisk lod han
se Prøver paa sin store pædagogiske Interesse. Saaledes udgav
han 1802 »Haandbog for Lærere og Opsynsmænd ved Borger- og
Almue-Skolerne«, en dansk Bearbejdelse af et tilsvarende Værk af
Rieman, som Raadgiver i alle Slags Skolespørgsmaal et ypperligt
og omsigtsfuldt Arbejde, og 1803 kom »Pestalozzi's Læremaade«,
der viser ham som en varm Tilhænger af denne. Hans Indsats