Bind 18 - Rosekamp

Pedersen, Holger. 91
Pedersen, Edvard Eilert Holger, 1888—1930, Skuespiller. F. 19.
Maj 1888 i Kbh. (Trin.), d. 6. Nov. 1930 i Odense, begr. i Kbh.
(Garn.). Forældre: Ur- og Instrumentmager samt Tryllekunstner
Harald Victor Valdemar P. (1851—1915) og Amalie Georgine
Hansson (1860—1914). Gift 1° II. Maj 1914 i Ballerup med
Karen Asta Jørgensen, f. 19. Marts 1888 i Slagelse (gift 2° med
Maskinfabrikant, Ingeniør Olaf Avnsø), D. af Gæstgiver, senere
Teaterejer Jørgen Iver J. (ved Daaben Larsen) (1856—1924) og
Elise Nielsen (1858—1911). Ægteskabetopløst. 2° 16. Sept. 1919
i Horsens med Dagny Marie Johanne Elisabeth Sommer, f. 15.
Aug. 1895 i Veflinge, D. af Sognepræst Carl Otto Frederik S.
(1856—1914) og Meta Jacobine Andrea Caroline Lebech (1861
—1928).
P. havde lært Urmagerprofessionen, inden han, introduceret
af Frederik Jensen, 2. Dec. 1909 debuterede som Fyssing i Farcen
»Dueslaget« paa Nørrebros Teater, hvor han straks vakte Opmærksomhed
ved sin pudsige Diktion og sine komiske Masker,
f. Eks. som den stammende Elsker Alidor i »Rejsen til Kina«.
Hans Gennembrud, Gissemand i Farcen »Zebraen« (1912), var
en overmaade lattervækkende, leddeløs Polichinel-Figur med udstaaende
Øren og alt for stort Tøj, og Rollens Navn blev for
Fremtiden hans nom de guerre blandt Publikum. Skønt han evnede
at foredrage en Vise, blev det mindre i Revyerne end i Farcerne,
at P. sejrede ved sin personlige Komik; Lunet var originalt, og han
hittede paa sindssvage Betoninger, der fremkaldte Mindet om William
Gerners Kunst. Utilfreds med Forholdene forlod han pludselig
Nørrebros Teater og optraadte paa Kabaretscener i Norge
og Sverige, men 1919 kom han tilbage og blev Apolloteatrets
Førstekraft og som saadan en af Kbh.s mest populære Skuespillere
i den lette Genre, som repræsenteredes af Farcerne »Den spanske
Flue«, »Den kyske Levemand«, »Trolden i Æsken«, »Dydens Apostle«
og »Proppen«. Overalt var hans Komik sympatisk-naiv; en Type,
som blev hans særlige Omraade, var den aldrende Ægtemand, der
gaar paa gale Veje. Spillets Grundtone var ensartet, men han
varierede Maskerne og opfandt typiske og morsomme Træk. Det
føltes som et stort Tab, da P. pludselig døde af et Slagtilfælde
paa en Ferierejse. — Relief i Privateje.
Vilh. Petersen: Foran og bag Kulisserne, 1931, S. 91 f.
Robert Neiiendam.