Bind 18 - Rosekamp

346 Pib, C. G.
Louise og Kronprinsens Gemalinde Louise. KronprinshofFet synes
han tidligt at have arbejdet for, om man end ikke bestemt kan
paavise noget Billede af den senere Dronning Louise som Kronprinsesse.
Derimod er Billedet af Frederik V. i staalgraat Harnisk
(Fr.borg) formentlig malet, mens han var Kronprins; det
mangler alle Regalier og har i sit kolde Lys og sine brogede Farver
og i Figurens skarpe silhouetagtige Fremtræden mod den lyse
Baggrund Egenskaber, som adskiller det fra de senere Kongebilleder.
Tronskiftet 1746 fik væsentlig Betydning for P. I Aug. 1747 fik
han endelig udtrykkelig Bestalling som Hoffets Maler og derved
ogsaa Pligt til at føre Tilsyn med og restaurere Billeder paa Slottene.
De officielle Portrætter af Kongen leverede han i udstrakt Grad;
alene Partikulærkassen betalte henved 60 Billeder. Der er især fem
Hovedtyper: Frederik V. i Staalharnisk (arkivalsk omtalt 1749),
Portrætterne i sort Rustning (Fr.borg, Kassel), i Kroningsdragt
(omtales fra 1749; Kunstmuseet, hvor cgsaa den fortrinlige Skitse
findes; Rosenborg, Valdemars Slot 1751), i Generalsuniform (omtalt
1757, Fr.borg 1760) og til Hest (fra 1754; Frijsenborg 1758,
Eutin 1759, Vemmetofte i755(?), Sandringham, Amalienborg og
et Udkast i Kongens Eje). Fra Arkiverne kendes færre Portrætter
af Dronning Louise, men han har malet hende ofte (Amalienborg,
Fr.borg, Valdemars Slot) og udførte ogsaa to Billeder af hende paa
Castrum doloris (nu forsvundne). Det skal bemærkes, at han saa
sent som 1766, da han malede i en helt anden Stil, fik Betaling for
et Helfigursbillede af hende; dette forklarer antagelig, at Rosenborg-Billedet
i sin Farveholdning er saa forskelligt fra de øvrige
Portrætter, at man endog derfor har villet gøre det til et Billede af
hendes Broderdatter Caroline Mathilde. Dronning Juliane Marie
har han malet fra 1753.
Samtidig var han beskæftiget som Restaurator, ogsaa for private,
og udførte desuden en Række Portrætter, baade af den herskende
Kreds (Greverne A. G. Moltke, J. S. Schulin og J. L. Holstein,
Mogens Plessen ca. 1748) og inden for den københavnske Kunstnerkreds
(Forfatterne Lenkiewitz (Helsingfors), Jomfru Thielo, som
nu kun kendes i et fortræffeligt Kobberstik). Han har desuden
aabenbart opholdt sig i Skaane, hvor hans Skilsmisse fra den
Trolovede, med hvem han havde en Søn, fandt Sted 1747 og
hans Ægteskab blev stiftet, og hvor han har malet flere Portrætter
(Rutger Barnekow ca. 1750 i Helsingborg).
Den Udvikling, han i disse Aar gennemgik som Maler, er sket
paa Grundlag af Impulser her i Landet. Som en væsentlig Faktor