Bind 18 - Rosekamp

Podebusk, Predbjørn. 439
fra Niels Bugges Tid anviste ham en naturlig Plads inden for den
Fløj af Raadet, der kraftigst modsatte sig Kongemagtens Ekspansion.
Ved Tronskiftet 1513 hørte han til den Gruppe af jyske
Raader, som kun efter fornyet Hylding vilde anerkende Christian
II. som Konge, ja, som allerede dengang hemmeligt tilbød
Hertug Frederik Kronen. Ikke des mindre savnes Vidnesbyrd om
et direkte daarligt Forhold mellem den nye Konge og P. P., der
ikke alene beholdt Riberhus, men fra 1517 havde det i Pant for
gentagne større Laan til Kongen. I Opstanden 1522—23 tog han
virksom Del; hans Lensslot var en Tid lang Oprørspartiets Hovedsæde.
Marts 1523 hyldede han Frederik I. paa Viborg Landsting.
Som Belønning modtog han kort efter i Tilgift til sine hidtidige
Forleninger baade Lundenæs, som han selv under Borgerkrigen
med Magt havde frataget Eiler Bryske, og Han Herred, hvori han
fra 1525 fik Pant. 1529 fik han yderligere Lysgaard og Hids Herreder
i Pant.
Gennem hele Frederik I.s Regeringstid deltog P. P. flittigt i
Rigsraadets Arbejde. Politisk stod han sin Svoger Tyge Krabbe
meget nær. Mest af alt frygtede han, at Christian II. skulde komme
til Magten igen. Som god Katolik af den gamle Skole maatte han,
der gennem Aarene skænkede adskilligt Gods til Sjælemesser for
sig selv og sine Hustruer, dog tillige føle sig skuffet og foruroliget
over Frederik I.s Tilnærmelser til Reformationen. Betegnende ogsaa
for hans egen Holdning er et Brev fra hans Hustru til Anders Bille;
det stammer fra Foraaret 1532, da Christian II. beherskede store
Dele af Norge, og hun giver deri Svigersønnen følgende Raad:
»Flyr Messer og Gudstjenester op igen og Processioner, at den
evige Gud vil hjælpe os fra den umilde Mand«. Paa den vigtige
Herredag i Kbh. 1533 fulgte P. P. Bispepartiet selv i dets dristigste
Skridt; han beseglede ikke blot Recessen af 3. Juli, men ogsaa det
saakaldte »Enighedsbrev« af 13. Juli, hvorved Kongevalget søgtes
udsat, og han deltog i Dommen over Hans Tavsen. Ligesom sine
Meningsfæller blandt de jyske Raader maatte han n. A. sadle fuldstændigt
om; paa Møderne i Ry Juni og Juli nødtes han til at anerkende
Hertug Christian (HL), og i Aug. hyldede han ham i Horsens.
Under Clementsfejden hærgedes hans Ejendomme Nord for
Limfjorden, og i Slaget ved Svendstrup faldt hans Svigersøn Niels
Brock. Med Kirkeforandringen var tilmed hans politiske Rolle i
Virkeligheden udspillet. Inden Marts 1536 maatte han afgive
Riberhus til Johan Rantzau mod i Stedet at faa Tranekær. I Forhold
til al denne Modgang betød det mindre, at han som ældste
Ridder fik Lov at bære Rigsæblet ved Christian III.s Kroning;