Bind 18 - Rosekamp

go
Pedersen, Holger.
Sprachf., XXXVII, 1904), »The Lepontian personal names in
-alo-s and some remarks on the Lydian inscriptions« (Philologica,
I, 1921) og den store Afhandling »Hittitisch und die anderen indoeuropåischen
Sprachen« (Vid. Selsk. Hist.-filol. Medd., XXV,
1938), hvortil slutter sig en i Forbindelse med Alb. Gotze besørget
Udgave med Kommentar af en hittitisk Tekst: »Mursilis Sprachlåhmung«
(sst., XXI, 1934). Selv om det ikke er muligt her at
medtage alt, bør dog endnu tilføjes, at P. ogsaa har givet Bidrag til
græsk Sproghistorie, og at hans Studier ikke er begrænsede til de
indoeuropæiske Sprog. Han har udstrakte Kundskaber ogsaa uden
for dette store Omraade; et Vidnesbyrd derom er bl. a. hans
Afhandling »Turkische Lautgesetze« (Zs. d. Deutschen Morgenland.
Gesellschaft, LVII, 1903).
Alle disse forskellige Arbejder har det tilfælles, at de er prægede
af Nøjagtighed i Detaillerne, lysende Klarhed, sikker Metode og
stor Skarpsindighed, Egenskaber, der for længst har placeret P.
blandt Sprogforskningens store Navne og bevirket, at den sprogvidenskabelige
Verden lytter, naar han taler. Det siger sig selv,
at mange af hans Arbejder kun er tilgængelige for Fagfolk paa de
forskellige Omraader, men det vilde være forkert deraf at slutte,
at de ikke ogsaa skulde være af Betydning for den saakaldte almindelige
Sprogvidenskab. Man vil tværtimod mange Steder finde
værdifulde Iagttagelser og Bemærkninger af mere almen Rækkevidde.
En mere indgaaende Behandling af almene Spørgsmaal
har han givet i »Et blik på sprogvidenskabens historie med særligt
hensyn til det historiske studium av sprogets lyd« i Universitetets
Festskrift ved Aarsfesten 1916. Endelig maa her nævnes hans udmærkede
Fremstilling af »Sprogvidenskaben i det nittende Aarhundrede«
(1924, svensk Oversættelse s. A., engelsk Oversættelse 1931).
I Tidens Løb har han modtaget talrige videnskabelige Æresbevisninger.
Han er Medlem af en Række udenlandske videnskabelige
Selskaber og Akademier og Æresdoktor ved mange Universiteter.
1913 holdt han efter Indbydelse Forelæsninger ved
School of Irish Learning i Dublin, 1925 ved College de France.
Han var Universitetets Rektor 1926—27 og 1934—38 Præsident
for Videnskabernes Selskab, som han blev Medlem af 1905. Paa
sin 70-aarige Fødselsdag hædredes han med et internationalt Festskrift.
— R. 1919. DM. 1927. K. 2 1933. K. 1 1937. — Tuschtegning
af L. Kaganas 1938.
Selvbiografi i Univ. Progr. Nov. 1897, S. 86 ff. Berl. Tid. 6. April 1917 og
5 - April I927 - Kr. Sandfeld.