Bind 18 - Rosekamp

Pontoppidan, Morten. 481
Da P. giftede sig 1875, bosatte han sig i Randers, dels som
Privatlærer i Historie og Litteratur, dels som sin Faders Medhjælper
i Præstegerningen, men n. A. blev han personel Kapellan
ved St. Olai Kirke i Helsingør. I den Stilling havde han for lidt
at gøre, og Arbejdet var ham for mekanisk. Han maatte ud paa
fri Mark, og 1878 overtog han Stillingen som Forstander for Frerslev
Folkehøjskole ved Hillerød, som ingen andre havde Mod paa,
efter at to dygtige Mænd forgæves havde søgt at drive den —
den var blevet saa festligt indviet 1867 med Hostrups Sang »Er
Skolen for andre end Pilt og Pog«. En saadan Post var noget
for P. Det varede heller ikke længe, før »Hytten« i Frerslev
blev for lille, og 1880 flyttedes Skolen til Hjørlunde. Hjørlunde
Højskole blev snart kendt Landet over som god at søge for dem,
der ikke vilde »tralle de gamle Viser efter«. P. havde en æggende
Maade at strø Salt og Peber i den vante Højskoleføde og at aabne
Vinduerne, helst naar det blæste. Sammen med F. Falkenstjerne
udgav han Ugebladet »Tidens Strøm« 1884—9 l > °g f ra dette blæste
en frisk Vind over den grundtvigske Lejr og ogsaa uden for denne.
I dette Blad skrev P. 5. Febr. 1886 en Artikel »Et Kirkens Genmæle«,
hvori han anklagede Konsejlspræsident Estrup for »at have
krænket Edens Hellighed, tilsidesat Guds Ære og forarget de smaa
hele Landet over«, ikke, fordi P. i og for sig havde noget imod et
raskt lille Statskup, men fordi dette skulde tilsløres som lovligt.
For denne Artikel idømte Højesteret ham tre Maaneders Fængsel.
Forinden var han kommet i et stærkt Modsætningsforhold til den
grundtvigske Lejr, fordi han havde brudt med Paastanden om, at
den apostolske Trosbekendelse var et Ord af Jesu egen Mund.
Han blev nu mere og mere ensomt stillet, Elevtallet paa hans Skole
mindskedes, og de, der havde sluttet sig om ham som Valgmenighedspræst,
trak sig ængstelige tilbage; da Staten saa tog det økonomiske
Grundlag bort fra hans Skole ved at fratage den Godkendelse,
solgte han den for 1891 at oprette en Folkehøjskole i Linnésgade i
Kbh. i Haab om at faa en Forkyndergerning blandt københavnske
Arbejdere; det gik imidlertid kun i to Aar. 1893 rejste han da i
Fjortendages Tidsskriftet »Frit Vidnesbyrd« en Prædikestol paa en
aaben Plads, højt til Himlen, vidt til Væggene, og om denne
Prædikestol samledes Skarer fra hele Landet, ogsaa fra »hans Brødre
under Kirkehvælvingen« og blandt dem Sjællands Biskop Fog. Han
længtes dog efter selv at faa en Prædikestol under Kirkehvælvingen,
saa han som Sognepræst kunde være noget for »de døde Kristne«,
siden alle andre kun interesserede sig for »de levende«. Ved Biskop
Fogs Hjælp blev han 1894 Sognepræst for Hagested og Gislinge.
Dansk biografisk Leksikon. XVIII. April 1940. 3 1