Bind 18 - Rosekamp

586 Preisler, Marie Cathrine.
talende Øjne. Først sejrede hun ved sit Ydre og Stemmen, en klar
Sopran, men efter Caroline Walters Flugt 1780 blev Muligheden
for hendes Udvikling stærkt forøget gennem et stort Repertoire i
Lystspillet, bestaaende af skalkagtige Piger og kokette Fruer, medens
hun virkede traditionel i den alvorlige Komedie eller Sørgespillet
(Grevinde Orsina i »Emilie Galotti«). Hendes Mod og Friskhed
ængstede P. Rosenstand-Goiske, som lod hende vide, at der var
Forskel paa Frækhed og Frihed i det kvindelige Væsen, men M. C.
P.s Naturel lod sig ikke afrette; hun var paa Scenen mere Soubrette
end Verdensdame og blev aldrig dannet i konventionel Forstand.
Men en Naturbegavelse var hun, hjertelig og sprudlende, og Jens
Juel malede gentagne Gange hendes dejlige Skikkelse. Fra 1780
til ca. 1790 var hun Teatrets mest yndede Aktrice i Roller som
Beaumarchais' »Susanne og Rosina«, Trine i »Fejltagelserne« og
Lady Teazle i »Bagtalelsens Skole«, de to sidste kreeret af hende
paa vor Scene; som Roxelane i »Soliman den Anden« forevigede
Jens Juel hendes lade Ynde, og allermest beundret — som en ung
Oda Nielsen — var hun, naar Rollen krævede konstrueret Naivetet
eller Enfoldighed eller sprudlende Friskhed (f. Eks. Opvartningspigen
i »Kinafarerne«). M. C. P. var en Ungdommens Fremstillerinde;
paa Scenen Mester i det skalkagtige Pikanteri, og uden for
den grænseløst letsindig i en Livsførelse, der gav Bysladderen Næring.
Krøniken om den letlevende Aktrice, der bød til Fest og skaffede
Midler til Maden ved at pantsætte Gæsternes Overtøj, knyttedes
til hende. Historien er ganske vist en Vandrekrønike, der ogsaa
kendes i tysk Teaterlitteratur, men den bliver ikke mindre sandsynlig
ved at sættes i Forbindelse med M. C. P.s Navn. Aaret før
sin Død var hun Hovedpersonen i »Dyvekefejden«, hvor P. A. Heiberg
kraftigt forsvarede hende mod det Overgreb, hun led, da
Rahbek svigtede hende og skaffede sin Veninde Madame Rosing
Sigbrits Rolle i »Dyveke«, som Samsøe havde skrevet for M. C. P.
Men hendes uordentlige Liv mærkede hende tidligt, og kun 36 Aar
gammel døde hun i trange Kaar. Hun optraadte sidste Gang
25. April 1797 i en af sine Glansroller, Constance i »De forliebte
Haandværksfolk«, der ogsaa er knyttet til Preislers Historie. Blandt
de nysgerrige, som blændet af Talentets og Zigeunertilværelsens
Nimbus trængte ind i hendes Stue for at se hendes Lig, var den attenaarige
Adam Oehlenschlåger. Teatret maatte betale Begravelsen.
— To Malerier af Jens Juel i Privateje; Kopi af det ene af Vilh. Henriques
(Teatermuseet). Marmorrelief (Fr.borg) antages at forestille
M. C. P. Gipsmedaillon af F. L. Zuschlag (Bakkehuset). Maleri
(Kgl. Teater). Stik af D. Berger 1787 efter Tegning af E. Pauelsen.
Træsnit af R. Neergaard 1889. Stik af Lahde ca. 1810 af Gravmælet.