Bind 18 - Rosekamp

468 Pontoppidan, Hendrik.
Natur i Danmark, og det bør i særlig Grad nævnes, at P. har hørt
til de Mænd, der tidligt og kraftigt har støttet Det danske Hedeselskab,
hvorom se nedenfor. — R. 1850. DM. 1856. K. 2 1875.
K. 1 1880. F.M.G. 1891. — Maleri af L. Tuxen 1894. Tegning
af J. V. Gertner (Fr.borg). Litografi af E. Westerberg 1860
efter Fotografi. Træsnit 1881 og 1891. Mindesmærke i Aarhus
af Vilh. Bissen 1903 og af Rasmus Andersen i Herning s. A.
Axel Pontoppidan: Den yngre Slægt Pontoppidan, 1931, S. 206—24. 111.
Tid. 5. April 1891 og 3. Marts 1901. Jul. Schovelin: Fra den danske Handels
Renaissance, II, 1924, S. 180—83, 3°7 f-> 3i4f-> 322 ff., 330—35, 363—82.
E. Meyer (Jens Vestberg*).
— P.s Gerning som Landmand begyndte 1867, da han købte
Hovedgaarden Constantinsborg ved Aarhus. Med stor Virkelyst
og med Anvendelse af betydelige Pengemidler forbedrede han
Ejendommen og dens Drift. Hovedbygningen blev restaureret,
og der opførtes nye Avlsbygninger og et velindrettet Mejeri. En
god Malkekvægbesætning indkøbtes, Jorden blev drænet og bragt
i god Kultur, og Gaarden blev snart kendt for sin mønsterværdige
Drift og meget søgt som Lærested for unge Landmænd. P. opholdt
sig ofte paa Gaarden, tog megen Del i Fremskridtsarbejdet og fik
herved et solidt Kendskab til Landbrugets Forhold. Han kom i
nær Forbindelse med mange af Landbrugets Foregangsmænd, og
hans Interesse for Opgaverne udviklede sig efterhaanden til en
storstilet Hjælpevirksomhed, der især kom Hedesagen og Landboforeningsarbejdet
til gode. P. var Medlem af Hedeselskabet fra dets
første Aar 1866 og blev en af E. Dalgas' bedste Støtter i den første
Tid, hvor de undertiden kostbare Erfaringer skulde gøres. Fra 1871
tog han selv aktiv Del i Hedeplantningen ved Køb af den søndre
Høggildgaard, 1874 købte han tillige den nordre Høggildgaard og
blev derved Ejer af den 1480 Tdr. Land store Høggildgaard Plantage,
hvor et stort Arbejde for Plantningssagen er blevet udført.
Engvandingen støttede han med store Tilskud bl. a. til Forsøgsanlæg
paa Hesselvig Enggaard 1876, og 1891 bidrog han til at
sætte Hedeselskabet i Stand til Anlæg af en Mosestation ved Herning.
1872 var han Medstifter af Herning Hede- og Diskontobank,
hvis oprindelige Formaal var at give Laan i Hedeejendomme, og
han var Medlem af Bankens første Direktion. Sin Støtte til Landbrugets
Fremme ydede han i øvrigt særlig gennem Foreningen af
jydske Landboforeninger, som han ved økonomisk Hjælp navnlig
i Aarene fra 1880 satte i Stand til at udvide sin Virksomhed bl. a.
for Kvægavlen, Mejeribruget og Frøavlen, men ogsaa mange andre
landøkonomiske Foreninger støttede han. Fjerkræavlens Betyd-