Bind 18 - Rosekamp

96 Pedersen, Jens.
Univ. Progr. Nov. 1915, S. 84 f. Assurandøren, XXXIX, 1934, S. 19 fF.
Dansk Assurance, XX, s. A., S. 61 f. pi -ru
Pedersen, Johan, 1859—1920, Overretssagfører, Valgtekniker.
F. 17. Nov. 1859 paa Odder Bisgaard, d. 13. Jan. 1920 i Aarhus,
begr. sst. Forældre: Gaardejer, Sognefoged Peder Andersen (1805
—75> g^ : ° l &3° me d Øllegaard Nielsdatter, 1808—50) og Gunder
Marie Pedersdatter (1825—75). Gift 18. Okt. 1888 i Venge med
Laura Øllegaard Ane Marie Rasmussen, f. 4. Maj 1866 i Venge
ved Skanderborg, d. 22. Jan. 1916 i Aarhus, D. af Gaardejer Peder
R. (1826—1909) og Ane Kirstine Petersen (1837—84).
Oprindelig bestemt for Landbruget fik P. under et Højskoleophold
i Attenaarsalderen Lyst til at læse. Han blev Student 1881,
privat dimitteret, og tog juridisk Embedseksamen 1887. 1891 nedsatte
han sig som Sagfører i Nykøbing F. og 1894 som Overretssagfører
i Aarhus. Her oparbejdede han en betydelig Forretning
og varetog forskellige Tillidshverv ved Siden af. Han blev Medlem
af Byraadet (1900—06), var en Tid konstitueret Borgmester, Tiendekommissær,
Formand for Aarhus Grundejerforening, Formand for
Fællesforeningen af jyske Grundejere, Kasserer og Sekretær i Aarhus
Amts landøkonomiske Selskab. 1911 overgik der ham en Dom for
hans Forhold ved en Bobehandling, hvorefter han maatte nedlægge
sin Sagførerforretning. — Af stor Værdi var P.s Arbejde for at
skabe bedre Valgmaader og Afstemningsmetoder; han ofrede disse
og dermed beslægtede Problemer Tid og Interesse i udstrakt Omfang.
1903—04 udgav han en Række mindre Skrifter og et enkelt
større Arbejde, »Selvstyre. Om Valg og Valgret«. I en Artikel
i »Dansk Tidsskrift«, April 1905, »Selvstyre fra neden«, gav han
Linierne i det Repræsentationssystem, som i særlig Grad vil være
knyttet til hans Navn, og som nu i Almindelighed gaar under
Betegnelsen »fri Valgret«. Det kan kortest karakteriseres som Generalforsamlingsprincippet
anvendt ved politiske Forsamlingers Tilblivelse
og Virkemaade. Enhver, som kan og vil, møder for sig
selv og med Fuldmagt for saa mange, som har villet betro ham eller
hende deres Stemme. Vælgerne bliver i Stand til at lade sig repræsentere
uden Valgkredsinddeling og uden Hjælp af Partiorganisationer;
de opnaar politisk »Sognebaandsløsning«. P. forstod at
samle interesserede Medarbejdere. Hans Ideer udvikledes videre
ved Drøftelsen med disse, navnlig gennem det fælles Bindeled, Tidsskriftet
»Sam-Styre«, som han udgav 1906—20, og som bl. a. fik
Betydning for Udformningen af den konsekvente Afstemningsmetode.
P. havde i sine første Skrifter lagt for med en Afstemnings-