Bind 18 - Rosekamp

Pio, Louis. 365
det viste sig her, at Agitationskampagnen havde givet saadanne
Resultater, at man 15. Okt. kunde skride til Foreningens Konstitution.
Samtidig bredte Bevægelsen sig til Provinsen. Under hele
dette Røre havde P. været Manden bag Kulisserne. De socialistiske
Blade udsendtes anonymt. Paa »Socialisten« var Brix anført som
Redaktør, og da Internationales Lederposter provisorisk blev besat,
var der kun faa, som kendte Stormesteren. Samtidig med, at P.
traadte frem som socialistisk Forfatter i Maj 1871, begærede han
sin Afsked som Postembedsmand og fik den. Fra 1. Juli fik han
Plads som Huslærer hos Kammerherreinde Berling paa Ordruphøj
og levede i den følgende Tid et spændende Dobbeltliv, der utvivlsomt
tiltalte hans fantasifulde Gemyt, om Dagen beleven Selskabsmand
i de højere Kredse, om Natten underjordisk Revolutionær,
Leder af Internationale. I Okt. foretog han en Rejse til Jylland
og besøgte formummet som »Løjtnant Jørgensen« Afdelingerne i
Aarhus og Skanderborg. Politiet havde dog for længst identificeret
ham som Bevægelsens Ophavsmand og fulgte hvert af hans Skridt
med Opmærksomhed. P.s egne Bestræbelser var i første Række
rettet mod det politiske. Paavirket af Lassalle ønskede han Statsstøtte
til Oprettelse af Produktionsforeninger og Indsættelse af en
Arbejdsminister. Flertallet af Sektionernes Medlemmer lagde derimod
Vægt paa de faglige Opgaver, Forbedring af Arbejdsvilkaarene,
og det lykkedes ham ikke at komme rigtig i Kontakt med sine
Tilhængere. Hen mod Aarets Slutning opstod der inden for Foreningen
en ret stærk Opposition, som var utilfreds med det uindskrænkede
Styre og dets Hemmelighedskræmmeri og krævede mere
demokratiske Organisationsformer tilvejebragt. Over denne Udvikling
var P. ved at tabe Modet og opgive det hele. Af Fru Berling
havde han faaet Penge til en Rejse med det Formaal at sætte sig
nøjere ind i Katolicismen, som han havde udtalt sig sympatisk om.
Han benyttede nu Lejligheden til at komme væk og rejste kort
før Jul til Geneve, hvor Joh. Ph. Becker stod i Spidsen for en af
Internationales største Afdelinger i Europa. Hos denne gamle
Kæmper søgte han Raad og Støtte, og da han midt i Febr. vendte
hjem, var det med frisk Mod. Han fik i hvert Fald Stormen i
Foreningen besværget, og ved Bestyrelsesvalget omkr. 1. Marts
kaaredes han til Stormester med 1548 Stemmer. Fra dyb Pessimisme
skiftede P.s Stemning i Løbet af Foraaret om til lys Fortrøstning
og dristigt Vovemod. Han følte sig baaret af sin Veltalenheds
høje Flugt, der let rev Forsamlinger med sig, og i Bladet
beskrev han sangvinsk det nye Samfund og antydede Løsningen
af dets forskellige Problemer. Ud fra Forventningen om Tilslut-