27.07.2013 Views

Bind 18 - Rosekamp

Bind 18 - Rosekamp

Bind 18 - Rosekamp

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Pio, Louis. 365<br />

det viste sig her, at Agitationskampagnen havde givet saadanne<br />

Resultater, at man 15. Okt. kunde skride til Foreningens Konstitution.<br />

Samtidig bredte Bevægelsen sig til Provinsen. Under hele<br />

dette Røre havde P. været Manden bag Kulisserne. De socialistiske<br />

Blade udsendtes anonymt. Paa »Socialisten« var Brix anført som<br />

Redaktør, og da Internationales Lederposter provisorisk blev besat,<br />

var der kun faa, som kendte Stormesteren. Samtidig med, at P.<br />

traadte frem som socialistisk Forfatter i Maj <strong>18</strong>71, begærede han<br />

sin Afsked som Postembedsmand og fik den. Fra 1. Juli fik han<br />

Plads som Huslærer hos Kammerherreinde Berling paa Ordruphøj<br />

og levede i den følgende Tid et spændende Dobbeltliv, der utvivlsomt<br />

tiltalte hans fantasifulde Gemyt, om Dagen beleven Selskabsmand<br />

i de højere Kredse, om Natten underjordisk Revolutionær,<br />

Leder af Internationale. I Okt. foretog han en Rejse til Jylland<br />

og besøgte formummet som »Løjtnant Jørgensen« Afdelingerne i<br />

Aarhus og Skanderborg. Politiet havde dog for længst identificeret<br />

ham som Bevægelsens Ophavsmand og fulgte hvert af hans Skridt<br />

med Opmærksomhed. P.s egne Bestræbelser var i første Række<br />

rettet mod det politiske. Paavirket af Lassalle ønskede han Statsstøtte<br />

til Oprettelse af Produktionsforeninger og Indsættelse af en<br />

Arbejdsminister. Flertallet af Sektionernes Medlemmer lagde derimod<br />

Vægt paa de faglige Opgaver, Forbedring af Arbejdsvilkaarene,<br />

og det lykkedes ham ikke at komme rigtig i Kontakt med sine<br />

Tilhængere. Hen mod Aarets Slutning opstod der inden for Foreningen<br />

en ret stærk Opposition, som var utilfreds med det uindskrænkede<br />

Styre og dets Hemmelighedskræmmeri og krævede mere<br />

demokratiske Organisationsformer tilvejebragt. Over denne Udvikling<br />

var P. ved at tabe Modet og opgive det hele. Af Fru Berling<br />

havde han faaet Penge til en Rejse med det Formaal at sætte sig<br />

nøjere ind i Katolicismen, som han havde udtalt sig sympatisk om.<br />

Han benyttede nu Lejligheden til at komme væk og rejste kort<br />

før Jul til Geneve, hvor Joh. Ph. Becker stod i Spidsen for en af<br />

Internationales største Afdelinger i Europa. Hos denne gamle<br />

Kæmper søgte han Raad og Støtte, og da han midt i Febr. vendte<br />

hjem, var det med frisk Mod. Han fik i hvert Fald Stormen i<br />

Foreningen besværget, og ved Bestyrelsesvalget omkr. 1. Marts<br />

kaaredes han til Stormester med 1548 Stemmer. Fra dyb Pessimisme<br />

skiftede P.s Stemning i Løbet af Foraaret om til lys Fortrøstning<br />

og dristigt Vovemod. Han følte sig baaret af sin Veltalenheds<br />

høje Flugt, der let rev Forsamlinger med sig, og i Bladet<br />

beskrev han sangvinsk det nye Samfund og antydede Løsningen<br />

af dets forskellige Problemer. Ud fra Forventningen om Tilslut-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!