Bind 18 - Rosekamp

304
Pfaff, S. W. V.
sine undergivnes Tillid og Hengivenhed. — R. 1859. DM. 1868.
K. 2 1888. K. 1 1893.
111. Tid. 4. Marts 1900. Milit. Tid., VII, 1897, S. 3901".; XIII, 1903, Sp. 165.
N. P.Jensen: Livserindringer, II, 1916, S. 118. L. F. C. Krogh: Skyttesagen
i Danmark 1861—1911, 1911, S. 87 f. og passim. S. C. Barth: Livserindringer,
l J, 1900, ..22 . Rockstroh (P. N. Nieuwenhuis).
Pfeil, Anna Doris, se Hansen, Doris.
Pfingsten, Georg Wilhelm, 1746—1827, Døvstummelærer. F. 5.
Marts 1746 i Kiel, d. 26. Nov. 1827 i Slesvig, begr. sst. Forældre:
Tambour i den storfyrstelige Hær Georg Martin Friedrich P. (senere
gift 2° og 3 0 ) og Cathrine Marie Witt (d. 1747). Gift 16. Sept.
1773 i Liibeck med Catharina Engel Bors, døbt 26. Marts 1751
i Liibeck, d. 1. Juni 1827 i Slesvig, D. af Lærer ved Vajsenhuset
Hans Hinrich B. og Anna Eisabe Wessel.
Efter en højst ulykkelig Barndom kom P. 1760 til St. Petersborg
for at indtræde i Hæren, men Tsar Peters Mord (1762) gjorde en
brat Ende paa disse Planer. Han lærte Parykmagerhaandværket
og nedsatte sig efter megen Omflakken 1773 som Mester i Liibeck,
men Parykken gik snart efter af Mode, og P. optraadte da som
Musik- og Danselærer og opfandt forskellige militære Signalsystemer
med Flag, Trommehvirvler o. 1. I sin Barndom havde han
levet sammen med to døvstumme Børn og faaet en levende Interesse
for disse ulykkelige; overalt, hvor hans omflakkende Liv senere
førte ham hen, opsøgte han døvstumme, erhvervede sig derved
Indsigt i deres Sindstilstand og Tænkesæt og udarbejdede paa egen
Haand et Tegnsprog for dem. Til sidst henledtes Offentlighedens
Opmærksomhed paa hans Bestræbelser; 1787 overlod Magistraten
i Liibeck ham et døvstumt Barn til Opdragelse, flere fulgte efter,
og 1791 ansattes han som Lærer og Organist i Hamberge for mere
uforstyrret i sin Fritid at kunne tage sig af denne Gerning. Senere
anbefaledes han til Grev A. P. Bernstorff, og 1799 kaldte Kronprins
Frederik ham til Kiel som Døvstummelærer. Snart samlede
han henimod en Snes Elever om sig; disse fik dog kun fri Undervisning,
ikke frit Ophold, og først da en kgl. Forordning af 8. Nov.
1805 paabød, at alle fattige døvstumme Børn i Hertugdømmerne
skulde opdrages paa det offentliges Bekostning i P.s Skole, fik
denne en almen Betydning. 1810 flyttedes den til Slesvig, fik Prædikatet
kgl. og fortsattes i den følgende Menneskealder som en
halvt privat, halvt offentlig Anstalt (jfr. H. Hensen og P. Paulsen)
under en Direktions Ledelse. P.s Originalitet, Iver og Indsigt fandt