Bind 18 - Rosekamp

Philipsen, Gustav. 319
paa helt forskellige og ofte meget fjerntliggende Omraader, baade
politiske, kommunale, sociale og rent æstetiske og kunstneriske.
Med lige stor Sagkundskab deltog han, uden Forberedelser, i en
Diskussion om moderne Kloakanlæg og om gamle græske Mønter.
Han holdt ogsaa nok af, med et Slags ubevidst Koketteri, at lade
sin Viden eksplodere pludselig til Overraskelse for de tilstedeværende.
Trods et oprindeligt Hang til et rent videnskabeligt Liv
(Filosofi) førtes han af Tiden og Udviklingen ud i en mangesidig
praktisk Virksomhed, der paa flere Omraader ydede ham megen
og berettiget Tilfredsstillelse. Det var oprindelig Landspolitikken,
der greb ham. Fra sit Hjem nærmest nationalliberalt indstillet
undergik han, navnlig ved Studiet af Tschernings Skrifter, en Udvikling
over til Venstre. Til den senere Statsminister Neergaard
stod han i nært Venskab, og Venskabet holdt, da Vejene skiltes.
P. hørte til den Kreds af begavede og virkelystne unge Mænd, der
samlede sig om Hørup som den beundrede Fører. Saa tidligt som 1886
indtraadte han i Bestyrelsen for Den liberale Vælgerforening i Kbh.
Den engelske Parlamentarisme blev for ham som for saa mange andre
af Datidens interesserede unge det Forbillede, der ogsaa her hjemme
burde tages til Mønster. Selv var han ikke særlig udrustet til offentlig
Fremtræden. Lille og uanselig af Ydre hemmedes han yderligere
af en kejtet Generthed, der aldrig forlod ham helt. Med denne
Yderside af hans Person beskæftigede den københavnske Lattermildhed
sig meget; P. hørte i mange Aar til de hyppigst karikeredes
Kreds. Medfødt Veltalenhed besad han egentlig heller ikke, men
en uanfægtet Saglighed, der forstod at tiltvinge sig først Ørelyd
og siden Respekt. Naar han først kom i Aande paa en Talerstol,
glemte han selv sin Skyhed, og hans Indsigt, hans klare Forstand
og hans Dømmekrafts Uafhængighed anerkendtes fra alle Sider.
P. var Borgerrepræsentant 1893—1904, netop i den Periode ved
Aarhundredskiftet, hvor Byen sprængte sine Rammer og blev Storstad,
og Raadmand (i 4. Afdeling) fra 1904 til sin Død. Oprindelig
valgt som liberal sluttede han sig efter Brudet inden for det
store Venstrereformparti til det radikale Venstre. Ved mange
vigtige Afgørelser, specielt vedrørende Retningslinierne for Byens
Udvikling, har han medvirket, ihvorvel han hørte til dem, der
kan have ondt ved at tage en vidtrækkende Beslutning, netop fordi
deres Viden og hele aandelige Indstilling tillader dem at se en Sag
fra alle mulige Sider. Hans Styrke laa vel ogsaa mere i at gribe
betænksomt ind og, paa Grundlag af sit Kendskab til Forholdene
andetsteds, at hindre afgørende Fejlgreb, fremfor i et stærkt personligt
Initiativ. — I Folketinget kom P. ind 1898, valgt i 4.