Bind 18 - Rosekamp

Petersen, Eugen. 201
teisen af Politiskolen stammer, danner den nødvendige Forudsætning
for den stærke Udvikling, der er sket i dansk Politi siden
Verdenskrigen. Først denne sidste Tids Politi var det dog forbeholdt
at komme i et virkeligt godt Forhold til Byens store Befolkning.
P., der baade var i Besiddelse af Indfølingsevne og Lune
og tillige en god Taler, kom efterhaanden i nær Kontakt med
Borgerrepræsentationen og sit Korps. Styrken var endnu ikke
større, end at han kunde følge og interessere sig for hver enkelt.
Han efterlod den ved sin Død et Legat paa 20 000 Kr., der bestyres
af Politidirektøren under Justitsministeriets Tilsyn. Legatportioner
uddeltes første Gang 1933. —R. 1885. DM. 1888. K. 2 1900.
K. 1 1910. S.K. 1917. — Maleri af Malthe Engelsted paa Politigaarden.
Tegning af O. Bache (Fr.borg). Litografisk Tegning af
K. Gamborg 1888 (sst.). Træsnit 1887 fra C. Poulsen efter Fotografi.
Kbh.s Politis Aarsberetninger Kbh.s Opdagelsespoliti 1863—1923, 1923. Politiken
19. Dec. 1930. Nutiden 28. Aug. 1887. 111. Tid. 5. Okt. 1902 og 9. Sept.
1917. Politivennen 18. Aug. 1912 og 2. Sept. 1917. Berl. Tid. 19. og 23. Dec.
1930. Social-Demokraten 19. Dec. s. A. W Tf th
Petersen, Frederik (Fritz) Christian, 1786—1859, Filolog. F. 9.
Dec. 1786 paa Antvorskov, d. 20. Okt. 1859 i Kbh. (Holmens),
begr. sst. (Holmens). Forældre: Forpagter paa Antvorskov, senere
Ejer af Nyraad Mølle Hans P. (ca. 1754—1815) og Maria Willumsen
(ca. 1756—1834). Gift 4. Maj 1821 i Kbh. (Frue) med Bolette
Sophie Iiirgensen, f. 2. Nov. 1795 i Kbh. (Nic), d. 1. Jan.
1881 i Skanderborg (gift i° 1819 med Lektor i Anatomi og Prosektor
ved Universitetet Rasmus Emil Bruun, 1790—1819), D. af
Dispachør og Mægler Froderus (Frode) Christian I. (1759—1810)
og Dorothea Elisabeth (Lise) Buntzen (1776—1867).
P. blev Student 1803 fra Borgerdydskolen i Kbh. og studerede
Teologi og ved Siden deraf Filosofi og Filologi. 1811 tog han
teologisk Embedseksamen. Efter at have været Huslærer i Holsten
i halvandet Aar erhvervede han 1814 den filosofiske Doktorgrad
ved Afhandlingen »De Æschyli vita et fabulis«. 1815 blev han
Adjunkt ved det filosofiske Fakultet og 1818 ekstraordinær Professor
i klassisk Filologi; en Tid maatte han tillige læse over nytestamentlig
Eksegese under det teologiske Fakultet. 1829—59 var
han Provst ved Kommunitetet og Regensen, og 1842 udnævntes
han til ordinær Professor, en Stilling, som han beklædte til sin
Død. Som Universitetslærer udmærkede P. sig ved Flid og Grundighed
og var omhyggelig i Vejledning af de studerende. Hans