Bind 18 - Rosekamp

408 Plelt. Peter.
Koppesmitte — navnlig tydelig hos Malkepigerne — Landbefolkningen
havde begyndt at faa Øje for. Herved førtes P. ind paa
den nye og geniale Tanke i Stedet for Vædske af Menneskekopper
(Variolæ) at benytte Kokoppevædske til Indpodning, og da Koppesmitte
netop truede, foretog han 1791, fem Aar før Jenners verdensberømte
første Vaccination, i al Stilhed en saadan Indpodning
paa sine Elever, Børn af en Forpagter Martini paa Hasselburg
under Godset Wittenberg. Kokopperne slog godt an, og Børnene
viste sig under en senere Koppeepidemi uimodtagelige for Koppesmitte;
men Sagen ænsedes ikke, skønt P. sendte en Meddelelse
derom til Sundhedskollegiet i Kiel og her støttedes af Professor
Hegewisch. Da P. i de følgende Aar havde gennemgaaet sit Lærerkursus
paa Seminariet i Kiel og derefter var blevet ansat i Probsteierhagen,
virkede han her (1802) sammen med sin ihærdige
Præst og Stedets Læge for Udbredelse af Vaccination, som nu var
blevet kendt og skattet ved Jenner. Med sin Præst flyttede P.
senere til Schønberg Sogn, hvor han til sin Død var Lærer i Landsbyen
Stakendorf. Han efterlod en Enke med flere Børn i meget
trange Kaar; Lærerenkekassen i Altona, i hvilken han var Interessent,
gik nemlig fallit.
Nord. Archiv fur Naturkunde, Arzncywissenschaft und Chirurgie, III, 2,
1803, S. 69. Neue Schl.-Holst. Prov. Berichte, 1815, S. 77—88. Bibi. f. Læger,
4. Rk., XV, 1859, S. 334—38. Ugeskr. f. Læger, 5. Rk., I, 1894, S. 558 ff.
J. Petersen: Kopper og Koppeindpodning, 1896, S. 209f.
Jul. Petersen (L. S. Fridericia*).
Plog (kaldet Sorte P.), —1137—, jysk Stormand.
Da Erik (II.) Emune i sin korte Kongetid gjorde sig forhadt
blandt Stormændene ved sit voldsomme Styre, var P. blandt hans
bitre Fjender. Den samtidige Roskildekrønike kalder ham en uskøn
og lavstammet Mand. Knytlingasaga vil vide, at P. hadede Erik,
fordi denne havde ladet hans Fader dræbe; herom tier de andre
Kilder. Ifølge Saxo tog han Tjeneste hos Kongen og fik Sold af
denne, men opfattede dette, som om han havde faaet Penge paa
Haanden for at dræbe ham. Lejligheden hertil kom snart. Paa
et Ting i Ribeegnen (ifølge Svend Aggesen var det dog Urnehoved
Ting ved Aabenraa) stod en Mand op og klagede over P.; denne
stod frem for at tale, og Kongen gav Tingalmuen et Vink om at
være stille. P. holdt skarpt Øje med Kongen, og da han opdagede,
at han ikke var hærklædt, jog han sit Spyd gennem ham og raabte
til Folket: »Kongen slog jeg, dræb I nu hans Mænd!« Hovmændene
flygtede; kun Kongens Søstersøn Erik (III.) Lam blev staaende