Bind 18 - Rosekamp

Pliister, Ludvig. 331
Phister, Joachim Ludvig, 1807—96, Skuespiller. F. 23. Maj 1807
i Kbh. (Helligg.), d. 15. Sept. 1896 sst., begr. sst. (Holmens). Forældre:
Førstelærer ved Nicolai Skole, senere Klokker ved Helligaands
Kirke Ludvig Harboe P. (1779—1869) og Christine Maria
Zahrtmann (1777—1863). Gift i° 14. Nov. 1832 i Kbh. (Frue)
med Skuespillerinde Charlotte Oehlenschlåger, f. 21. April 1811
i Kbh. (Garn.), d. 12. Marts 1835 sst - (Slotsk.), D. af Adam O.
(s. d.) og Hustru. 2° 28. Okt. 1839 i Kbh. (Slotsk.) med Operasangerinde
Christiane Holst, f. 28. Juli 1816 i Kbh. (Fødsst.), d.
29. Marts 1841 sst. (Trin.), D. af Kancelliassessor, Bogholder i
Kbh.s Kæmnerkontor Christian H. (1774—1842) og Jensine Wilhelmine
Lange (1785—1855). 3 0 13. Febr. 1846 i Brønshøj med
kgl. Skuespillerinde Louise Petersen (se Phister, Louise).
Der var ti Børn og smaa Kaar i Hjemmet. Faderen var en aandslivlig
Mand med et udpræget Talent for at efterligne Stemmer og
Dialekter, en Evne, hans fjerde Barn havde arvet. P. sattes i Efterslægtselskabets
Skole, men da han ved Oplæsning og Fortællen
røbede sin dramatiske Begavelse og under Vejledning af Fr.
Schwarz havde spillet en Barnerolle i Dilettantforeningen Borups
Selskab, fik Faderen ham (Maj 1817) optaget i Det kgl. Teaters
Danseskole paa Hofteatret (Teatermuseet), hvor Antoine Bournonville
blev hans Lærer og August Bournonville en af hans Medelever.
Saadan var Begyndelsen til P.s 56-aarige gloriøse Virken paa den
danske Skueplads. Han var en opvakt Spilopmager med Geniets
Glimt i sit Øje og Spændstighed i sin Krop, og allerede 15. Maj
1819 vakte han Opmærksomhed som Bondedrengen, der synger et
Vers i Thaarups »Høstgildet«. Med Glæde gled han fra Danseskolen
over til Skuespillet, hvor F. Lindgreen, Teatrets navnkundige
Holbergfremstiller, blev hans Lærer. Han indprentede ham Korrekthed
og Smag og mødte Modtagelighed i Drengens frugtbare
Fantasi, der snart hos Holberg fandt sit bedste Arbejdsstof. P.s
Lune var ikke jævnt og urdansk som Lindgreens, men mere sprælsk
og tilsat Esprit, Verve og Malice, saaledes at hans Mesterroller
foreløbig maatte blive Henrik og Oldfux. Den næsten religiøse
Respekt for Teksten, der var P.s Særkende, og som han siden
indpodede sin Elev Olaf Poulsen, skyldte han Lindgreen, der 6.
Maj 1825 lod ham debutere i »Den pantsatte Bondedreng«s Titelrolle.
Opgaven betød en afgørende Prøvesten for hans Evne, da
Bondedrengen Peer er lige saa taabelig og naiv, som P. var kløgtig
og intelligent. Han kopierede sin Lærer, ligesom Olaf Poulsen 1880
efterlignede P., men røbede dog saa stort individuelt Lune og frisk
Dialektfærdighed, at Dr. Ryge allerede 1832 turde forudsige, at