Bind 18 - Rosekamp

Pedersen, Johannes. 99
under det teologiske Fakultet og samlede i de følgende Aar til sine
Øvelser en lille Kreds af interesserede, hvem han indførte i nyere
religionshistoriske Studier og disses Anvendelse paa det gamle Testamente,
og for hvem denne Undervisning aabnede vide Perspektiver.
Religionshistorisk Arbejde af denne Art med det gamle Testamente
havde man ikke tidligere kendt paa Kbh.s Universitet. — Allerede
1914 havde P. af Carlsbergfondet faaet bevilget et større Stipendium
til en Orientrejse, men kunde først tiltræde denne 1920. Rejsen
førte ham til Ægypten, navnlig Kairo. Her forøgede han sin Færdighed
i at tale Arabisk og kom under sit Ophold i Forbindelse
med mange religiøse Kredse. Saaledes tilbragte han f. Eks. mangfoldige
Timer som Iagttager ved Derwishernes Øvelser. Men fremfor
alt lykkedes det ham at blive indført i Azharmoskeen, det
»anerkendte Centralsted for Undervisningen i Islams for længst afsluttede
og stivnede Videnskab«. Adskillige Maaneder igennem
deltog han i Undervisningen ved dette muhammedanske Universitet,
idet han fulgte forskellige Lærere. Det var et »ægte Udsnit af
Middelalderen«, der traadte ham i Møde i al Azhar, »ikke en svag
Afglans af den, thi Azharfolkene danner et Milieu, der endnu lever
i dens Forestillinger og Skikke« (»Al-Azhar, et muhammedansk Universitet«,
1922). Rejsen førte P. videre til Palæstina og Syrien. —
Kort efter sin Hjemkomst — 1922 — overtog P. det ordinære
Professorat i semitisk-østerlandsk Filologi efter Fr. Buhl. 1924 blev
han Medlem af Videnskabernes Selskab, indtraadte 1926 i Carlsbergfondets
Direktion og afløste 1933 A. B. Drachmann som dennes
Formand. De væsentligste af P.s større skriftlige Arbejder 1921—33
handler om Islam, og særlig har han inden for dette Omraade viet
Mystikken Interesse. Til Poul Tuxens »Verdensreligionernes Hovedværker
i Oversættelse« (VIII) skrev han 1923 »Muhammedansk Mystik,
en Samling Texter, oversat og forklaret«, en Bog, der ved sit
Udvalg af—for Størstedelen —ikke tidligere oversatte Tekster og sin
Indledning og sine Noter maa betegnes som et originalt Arbejde
af stor Betydning for Udforskningen af dette lidet opdyrkede Omraade.
Til Edv. Lehmanns »Illustreret Religionshistorie« skrev han
»Islam, dens Tilblivelse og Udvikling« (1924). En større samlet
Oversigt gav han 1928 i »Islams Kultur«. 1931 offentliggjorde P.
paa Fransk en Afhandling om Prædikerens Bog (»Scepticisme Israélite«),
et Arbejde, der i sin første Form havde været trykt i »Edda«
allerede 1915. — Fortsættelsen af »Israel«, I—II, der skulde handle
om Kulten og det hellige, kom 1934 (»Israel«, III—IV, Hellighed
og Guddommelighed). Der gives her et indefra set, organisk sammenhørende
Billede af Helligheden hos Israeliterne i Sammenhæng
7*