Bind 18 - Rosekamp

410 Ploug, Carl.
som blev hans Livs Ansigt. Og da han 1833 flyttede ind paa
Regensen, fik hans Handlelyst sin første Arena.
Der var begyndt at røre sig en ny Aand blandt Studenterne.
De liberale Ideer spirede, Selvstændighedsaanden vaagnede, Samfølelsen
voksede. P. var netop den rette Mand til at blive Fører
for det nye. Kampmodet og Stejlheden var forenet med en ganske
vist mere buldrende end retorisk Veltalenhed, og han havde en
fast organisatorisk Haand. Han blev Enhedsmærket i Oppositionen
mod den velmenende, men snævre Regensprovst F. C. Petersen.
Det drejede sig om interne Spørgsmaal som Regenskroen, Fastelavnsløjerne
og Læseforeningen, og syntes de i sig selv smaa nok,
fik de i deres ydre Udvikling ikke helt ringe Betydning. Fra Diskussionerne
og Brydningerne paa den røde Gaard bredte sig en ny
Aand blandt Studenterne i Almindelighed, og P. blev ved sine
Sange, sine Taler og sin hele fasttømrede Personlighed ogsaa derude
et Enhedsmærke. Da Provsten bekæmpede Fastelavnsløjerne,
skabte P. som Erstatning Studenterkomedien gennem en Række
»Atellaner«, og da Regensens Læseforening 1839 blev praktisk talt
afskaffet, stiftedes under P.s Ægide en ny Akademisk Læseforening
(Academicum), der efter fem Aars bevægede Eksistens 1844 gik op
i Studenterforeningen.
Atellanerne, der først efter P.s Død og mod hans Ønske (1904 og
1913) paa Tryk gik over i Litteraturen, er hans første og vigtigste dramatiske
Digtning. Han skrev dem under Pseudonymet Poul Rytter,
som han ogsaa benyttede til sine første Digte; det er aabenbart
grebet i Flæng for Klangens Skyld og skal ikke bringe den holbergske
Figur i Erindring. 1839 forelaa »Væddemaalet eller den forvandlede
Regensianer«, n. A. »Kontubernalerne eller Livets Dialektik«,
1841 »Sylvesternat« og 1842 »Kjærlighed under Karantæne«.
Disse Komedier er skrevet i et ramsaltet Sprog og rummer politisk
og litterær Satire. De er til en vis Grad Forbilleder for Hostrups
Lystspil; i P.s Udvikling er de Overgangen til en mere seriøs Indsats
i Dagens Debat.
Imidlertid var P.s ydre Forhold stærkt forandrede. 1837 døde
hans Fader, og s. A. forlod Sønnen Regensen. Der fulgte derefter
nogle meget vanskelige Aar, da han samtidig med sin Deltagelse
i Studenterlivet maatte arbejde haardt med Undervisning og Oversættelser
for at eksistere, medens Embedseksamen gled længere og
længere ud i Horisonten. Men denne Periode, Aarene 1837—41,
var hans Modningstid. Han lærte at arbejde for Alvor, og han
blev Digter. I et længe utrykt Rimbrev, der skriver sig fra 1838,
gør han op med den heibergske Individualisme og spekulative