Bind 18 - Rosekamp

Petersen, „V. M. 249
Finn Magnusen 1847 døde, søgte han Stillingen som Gehejmearkivar.
Ansøgningen blev ikke bevilget, og ved Universitetet,
hvor han havde Vanskelighed ved at hævde sig og sit Fag over for
Madvig og den klassiske Filologi, kom han ikke til nogen Sinde at
føle sig hjemme. Alene Bevidstheden om at skulle træde frem for
et Auditorium var ham en Lidelse; Forelæsningerne tyngede ham,
han udarbejdede dem omhyggeligt i Forvejen, da han ikke tiltroede
sig Evnen til frit at have Ordet i sin Magt, og dog kunde
den statelige gamle Mand med det hvide Haar og de smukke lyseblaa
Øjne ogsaa paa Katederet gøre et stærkt Indtryk. Den første
litterære Frugt af hans nye Virksomhed, under hvilken han med
Vemod maatte lægge Danmarkshistorien til Side, blev »Nordisk
Mythologi«, der udkom 1849 (2. Udg. 1863), holdt som Forelæsninger,
til Dels trykte i den Form, i hvilken de blev holdt.
Bogen, hvis Slutningsord henvender sig til Billedhuggeren Jerichau
med Bøn om at give ogsaa Nordens Guder en Plads i Kunstens
Verden, er væsentligst en Fremstilling af Eddamytologien, med
Inddragelse af Stof fra Saxo, Sagaerne og, om end blot i Forbigaaende,
nyere Folketro. Derefter fulgte som Universitetsprogram
for 1852 »Nogle Bemærkninger om Modersmaalet«, hvortil 1861
føjedes et lignende: »Nogle uddrag af forelæsninger vedkommende
de nordiske sprog«. De indeholder mange læseværdige og lærerige
Partier, men viser tillige, at et grammatisk Studium nu laa ham
fjernt, og det ses, at i Sprogvidenskaben, som den siden Rasks
Død havde udviklet sig i Udlandet, var han i ringe Grad fulgt
med; inden for Islandsk bevægede han sig med Kyndighed, men
over for P. A. Munchs ved Aarhundredets Midte ad sproglig Vej
begrundede Anskuelser om Danmarks ældste etnografiske Forhold
stod han magtesløs. Selv om han i øvrigt havde villet, kunde han
næppe have faaet Tid til at indhente det forsømte; et Arbejde af
helt anden Art lagde i hans senere Aar fuldt Beslag paa hans
Kræfter. Efter Henvendelse fra den danske historiske Forening,
paa hvis Program Stifteren Molbech havde sat et Værk af denne
Art, var han 1847 begyndt at gøre Samlinger til en Fremstilling
af den danske Litteraturs Historie i dens Helhed og Sammenhæng.
Han følte sig herved »som en fattig Mand paa Udkanten af den
rige Mands Ager, paa Skrænten af Europas righoldige Litteratur«,
men han førte Foretagendet igennem, og 1853—61 udkom i fem
Bd. (2. Udg. 1867—71) »Bidrag til den danske Literaturs Historie«,
omfattende Tiden fra Middelalderen til Udgangen af det 18. Aarh.
og behandlende ikke blot Digtekunstens, men — paa lige Fod med
den Videnskabens Historie. Der forelaa saa godt som ingen