Bind 18 - Rosekamp

Pontoppidan, Erik. 465
derefter, thi baade Troens Forsvarere og Angribere kunde hvæsse
deres Vaaben paa Wolffs System (jfr. P.s apologetiske Skrifter:
»Ældgamle og Eenfoldige Christendom eller det Væsentlige i de
Christnes Troe og Pligt«, 1755, »Afhandling om Verdens Nyehed«,
1757 og »Sandheds Kraft til at overvinde den Atheistiske og Naturalistiske
Vantroe«, 1758). Endvidere rykkede de økonomiske Spørgsmaal
frem paa en ny Maade, fordi Almenheden opdagede, at Overvejelserne
om Beskyttelseslovgivning, Told og Selvforsyning angik
hver Husstands materielle Velfærd. P. tog med optimistisk Glæde
fat paa den Opgave at aabne sine Landsmænds Øjne for Landets
Hjælpekilder og for at fremme dansk Arbejde (Eutropii Philadelphi
Oeconomiske Balance, 1759). I Samarbejde med Grev A. G.
Moltke indbød han Offentligheden til at indsende Afhandlinger
om økonomiske og fysiske Emner, hvis Indhold kunde komme alle
til Nytte. Et Udvalg af disse Afhandlinger, hvoraf mange er skrevet
af Præster, udgav han i »Danmarks og Norges oeconomiske Magazin«
(I—-VIII, 1757—64). Der findes her et overordentlig stort og
patriotisk præget Materiale, der indeholder Kernen i de fleste
senere Landbrugsreformer. Sammen med de to Brødre, Præsterne
F. C. og O. D. Liitken lagde P. Grunden til et sagligt Studium af
Økonomi som Videnskab.
P. var mere Samler end Forsker, hans Styrke var Reproduktionen,
men ikke den metodiske Kritik af det indsamlede Stof. Hans
Evner laa i høj Grad paa det praktiske Livs Omraade. Hans Flid
var uhyre, og gennem sine Samlinger har han reddet adskilligt fra
Udslettelse og bevaret værdifuldt Materiale til Sigtning af en senere
Tids uddannede kritiske Forskning. Paa enkelte Omraader brød
han Bane for nye Synspunkter, men som Helhed gælder det, at
han byggede paa forudgaaende Forskeres topografiske og historiske
Samlinger, som han derved forøgede. Som Teolog var han i de
yngre Aar afgjort præget af den reformerte Vækkelse og stod som
Ortopraksiens Mand, det vil sige, at han stred for, at ret Tro og
ret Liv maatte følges ad. Heri kunde han finde Fællesskabet med
den hallensiske Pietisme, og han formaaede at bevare det værdifulde
i Pietismen uden derfor at lukke sig af for de Værdier, som
han erkendte som berettigede i den frembrydende Oplysningstid.
I det 18. Aarhundrede staar han som en udpræget national Statskirkemand,
og med Rette er hans Navn blevet sat paa den 1866
genrejste Skamlingsstøtte.
Rang med Etatsraader 1755. — Maleri paa Fr.borg og af A.
Brunniche 1749, stukket af O. H. de Lode. Efter Stikket malede
Hans Hansen 1823 et Maleri til Fr.borg, nu forsvundet. Por-
Dansk biografisk Leksikon. XVIII. April 1940. 3°