Bind 18 - Rosekamp

Petersen, P. jV. 265
lund. — Mindesmærker paa Aagerup Kgd. og 1931 i Liselund
Have.
Slægtebogen. Peter Nielsen Petersen og Hustru Anna Petersen f. Nielsen samt
deres Forfædre og Efterkommere. Ved Frederik Carl Christian Linvald, 1921
(Ms., Det kgl. Bibliotek). Stamtavle over Familien Dahlerup, 4. Udg., 1913.
H. R. Hiort-Lorenzen: Slægten Fog, 2. Udg., 1906, S. 18. Knud Th. Fogh:
Hejmdal gennem et halvt Aarhundrede, 1915, S. 9—17. Aalborg Venstreblad
31. Aug. 1916. Kirkeligt Samfunds Blad, V, s. A., S. 206 ff. Højskolebladet,
XLI, s. A., Sp. 1079; LVI, 1931, S. 505 ff., 511. Jul, 1929, S. 60 ff.
Liselundbogen, 1916, S. 43—59; 1931, S. 115—32. Til Minde om Sognepræst
P. N. Petersen, 1917. Berl. Tid. 16. Jan. 1924. A 7 J) J
Petersen, Paul Bartholdus, 1845—1906, Gymnastiklærer. F. 22.
Dec. 1845 i Søborghus Kro, d. 21. Juli 1906 i Kbh., begr. sst.
(Holmens). Forældre: Smed, senere Maskinmester Anders William
P. (1819—90) og Ane Elisabeth Rothberg (1815—49). Gift 17.
Marts 1871 i Kbh. (Garn.) med Anna Marie Sophie Vilhelmine
Restorff, f. 19. Maj 1845 i Kbh. (Frue), d. 7. Juli 1924 i Hellerup,
D. af Frisør Carl Johan R. (1821—53) og Cathrine Jensen
(1822—59).
P. optoges paa Artilleriunderofficerskolen 1860, blev Korporal
1864 og deltog i Krigen s. A. 1870 blev han forsat til Infanteriet,
var Lærer ved Hærens Gymnastikskole 1871 og 1872—73, men han
afgik fra Hæren 1875, og den Virksomhed, som har gjort hans
Navn kendt, faldt ganske uden for Militæret. Han kom tidligt
ind i det gymnastiske Skole- og Foreningsarbejde i Kbh., og
her fandt han sin egentlige Livsgerning: han blev en af Kvindegymnastikkens
Pionerer. Der var her i Danmark allerede forud,
først af Fr. Nachtegall, senere af Lægen A. G. Drachmann, gjort
Forsøg paa at udforme en særlig Gymnastik for Kvinder, og dette
Arbejde videreførte P. med fremragende Dygtighed og med en
Selvstændighed, som har Krav paa den største Respekt. Hans
militære Fortid og soldatermæssige Uddannelse prægede ganske
vist hans Lærervirksomhed, men sit stærkeste Præg modtog den
af hans fremragende Lærerbegavelse og hans Evne til at tilpasse
og supplere det magre og mangelfulde Øvelsesforraad, som hidtil
var anvendt. Hans Forsøg paa at udforme et selvstændigt Gymnastiksystem
for Kvinder — han udgav bl. a. 1891 »Daglig Hjemmegymnastik
for Kvinder og Mænd« og 1901 —09 »Den danske Kvindegymnastik«
— lykkedes ganske vist ikke, og han maatte lide den
Tort, at man ved Udarbejdelsen af den nye Skolegymnastik, som
blev autoriseret ved Aarhundredets Slutning, ganske kastede Vrag
paa hans Arbejde, men Udviklingen siden da har i Virkeligheden