Bind 18 - Rosekamp

i94
Petersen, Cornelius.
Knogletuberkulose. Han laa i tre Aar paa Sygehuset i Kiel, og
Sygdommen gjorde ham halt. Efter Konfirmationen kom han i
Hjemmet hos en Faster, der boede i Faderens Fødegaard, Klangsbøl
Kro, og lærte her Landbrug. To Halvaar var han paa Landbrugsskolen
i Hohenwedstedt. 22 Aar gammel købte han 1914
Gaarden Vester Anflod i Møgeltønder Sogn. Gaarden var forfalden
og forsømt; men Aarene før 1914 var gunstige for Marskbønderne,
og P. fik Jorden i Stil og Gaarden ombygget efter ejderstedsk
Forbillede. 1906 blev han Kommuneforstander. Han mødtes
med de danske Bønder i Møgeltønder i en Uvillie mod det
preussiske Styre, som han for sit Vedkommende havde taget i Arv
efter en slesvigholstensk indstillet Fader. Første Gang., P. traadte
offentligt frem, var i Foraaret 1918, da der dannedes en slesvigsk
Bondeforening, hvor danske og tyske Bønder mødtes for at hævde
deres Erhvervs Interesser under Krigens Tvangsøkonomi. Han
kom ind i Foreningens Ledelse og optraadte som Taler ved Møder.
Under Tysklands Sammenbrud svingede P., der før 1914 havde
haft Forbindelse med Pastor J. Schmidts Fredsforening, og som
saa sent som først paa Aaret 1919 havde ladet sig opstille som
Kandidat til Nationalforsamlingen i Weimar paa Demokraternes
Liste, over paa dansk Side og deltog i den kommende Tid stærkt
i Arbejdet for at faa Afstemning i 3. Zone. I nogle Pjecer, bl. a.
»Die schleswigsche Frage vom Standpunkt eines Bauern« (1919)
og »Das schleswigsche Volk« (s. A.), gjorde han Rede for
sine Synspunkter og rettede voldsomme Angreb paa den preussiske
»Embedsmandspolyp«, der havde misregeret Landet uden
Forstaaelse af dets Særpræg. Samtidig udgav han Pjecen »Die
friesische Bewegung«, der gav Stødet til Oprettelsen af den
dansk-frisiske Mindretalsgruppe, som senere sluttede op om
Johs. Oldsen, Lindholm. Under Overgangstidens urolige Forhold
kastede P. sig ind i en Række økonomiske Foretagender,
han købte flere Ejendomme, et Tørveværk, Part i et Hotel paa
Sild, og en Tid, fra Juni 1919, ejede og udgav han »Tondernsche
Zeitung«, som han lod redigere af en Sydtysker. Han led gennem
disse Spekulationer betydelige Tab. Da det nordslesvigske Landbrug
under Tilpasningen til kongerigske Forhold og efter Kronestigningen
kom ind i store økonomiske Vanskeligheder, rejste han
1925 en Selvstyrebevægelse, hvor han i Tilknytning til Tanker,
som han allerede havde givet Udtryk under Grænsestriden, voldsomt
vendte sig imod Centralstyret og mod det opstillede et Program,
der byggede paa Ideer hentet fra ejderstedske Forhold, og som
krævede vidtgaaende Selvstyre for de enkelte Sogne og Herreder.