Bind 18 - Rosekamp

476
Pontoppidan, Henrik.
Nobelprisen sammen med Karl Gjellerup 1917. Dr. phil. h. c.
i Lund 1929. Æresborger i Randers 1933. — Mindeværelse i
Centralbiblioteket i Randers. — Malerier af Joh. Rohde 1895
(Fr.borg), Poul S. Christiansen, Sig. Swane (Kunstmuseet, Forfatterforeningen),
Michael Ancher 1908 og af P. S. Krøyer s. A.
(Brøndumske Samling, Skagen). Tegning af samme (Hirschsprungske
Samling). Buste af G. EickhofF 1932 (Randers Centralbibliotek).
Portrætteret paa H. N. Hansens Maleri: Kongens
Ridt over Grænsen 1920 (Fr.borg). Radering af W. Pech
1927. Træsnit af K. J. Almqvist 1929 og 1937.
Ovenn. Selvbiografi. Vilh. Andersen: Henrik Pontoppidan, 1917. Georg
Brandes: Fugleperspektiv, 1913, S. 1—21 (fra 1910). Poul Carit Andersen:
Henrik Pontoppidan, 1934 (med Bibliografi). Axel Pontoppidan: Den yngre
Slægt Pontoppidan, 1931, S. 279—94. Gads dsk. Mag., XXI, 1927, S. 337—46.
Politiken 24. Juli ,333. p m l y Rubow
Pontoppidan, Knud Børge, 1853—1916, Sindssygelæge og Retslæge.
F. 10. Juli 1853 i Ribe, d. 21. Okt. 1916 i Hillerød, begr.
sst. Broder til Henrik P. (s. d.). Gift 18. April 1893 i Hjørring
med Johanne Elise Segelcke, f. 4. April 1874 i Hjørring, D. af
Brænderiejer Axel Rosenkranz S. (1825—85) og Marie Schibsbye
(1835—1902).
P. blev Student 1870 fra Randers og medicinsk Kandidat 1876.
Han var n. A. Kandidat paa Jydske Asyl ved Aarhus, men afbrød
foreløbig sin psykiatriske Løbebane for at aftjene sin Værnepligt
som Marinelæge og fik herved Lejlighed til at komme ud paa et
længerevarende Togt til Dansk Vestindien, som han i øvrigt
gensaa paa en Rejse i Manddomsaarene bl. a. med det Formaal
at studere Tropesygdomme. 1879 vandt P. Universitetets Guldmedaille
paa den juridiske Opgave (om den ufuldstændige Tilregnelighed
og dens Behandling i nyere Straffelove). Beskæftigelsen
med dette Arbejde, hvis Genstand laa paa Grænseomraaderne
mellem Lægevidenskab, Psykologi og Jura, angav tydeligt Arten
af P.s særlige Evner og fæstnede sikkert yderligere hans Beslutning
om at vie sit fremtidige Arbejde til Psykiatrien. Han var 1880—81
Kandidat paa Kommunehospitalet og 1882—86 Reservelæge ved
VI. Afdeling. 1883 forsvarede han for Doktorgraden en Afhandling
om »Den kroniske Morfinisme« og virkede derpaa lejlighedsvis
som Privatdocent, hvilket afsatte Frugt i »Den almindelige Diagnostik
af Centralnervesystemets Sygdomme« (1887). Han forsømte
dog ikke at indhøste Erfaringer fra Medicinens øvrige Omraader,
ofte i smaa, subalterne Stillinger, og det var fra en saadan Stilling