Bind 18 - Rosekamp

462 Pontoppidan, Erik.
fast ved »Pontoppidan«. »Den nye Psalme-Bog« (1740) med Salmer
af Kingo, Brorson og tyske Oversættelser (i alt 552 Salmer) blev
ikke paabudt og fandt i Kongeriget kun Indgang i Hofmenighederne
(deraf Navnet »Slotssalmebogen«), medens den holdt sig
længe i Nordslesvig som Kirkens og Husandagtens Salmebog. —
P.s Interesse for Personalhistorie lagde sig for Dagen i de to Bind
»Marmora Danica« (1739—41), som gengav Indskrifter, navnlig
fra Ligsten og andre kirkelige Monumenter. Om end Afskrifterne
langt fra altid er nøj'agtige, er der dog her bevaret adskilligt, som
ellers var gaaet tabt. P.s »Gesta et vestigia Danorum extra Daniam«
(I—III, 1740—41) vidner om hans store Belæsthed og Samarbej'de
med Wadskiær, men i historisk Henseende om svigtende kritisk
Metode. Værkets Stemning er baaret af romantisk Stolthed over
de danskes Tapperhed. Langt større Værdi har hans omfangsrige
Kirkehistorie, »Annales ecclesiæ Danicæ diplomatici« (I-IV, 1, 1741
—52), i første Række en annalistisk Materialesamling, der svulmede
op, j'o nærmere han kom sin egen Tid, svagest i den kildekritiske
Vurdering af ældre Beretninger, men til Gengæld værdifuld, hvor
han for senere Tiders Vedkommende bygger Fremstillingen paa
Synodalakter, Visitatsbøger, Registranter og Breve. Men det store
Materiale har overvældet ham, og man kan med god Grund klage
over Mangel paa Overskuelighed. At et Arbej'de som dette stod
i det personlige Livssyns Tjeneste, er meget forklarligt ud fra P.s
pietistisk-nationale Grebethed. Han er stærkt paavirket af Kirkehistorikeren
Gottfried Arnolds Bedømmelse af Menighedens Udvikling.
Martyrtiden er Kirkens glansfulde og stærke Tid, de
betryggede Kaar dens farligste. Et Sammenstød med Jakob Langebek
viste P.s Mangel baade paa historisk-kritisk og selvkritisk Bedømmelse.
I den som Roman formede Rejsebeskrivelse i Breve, »Menoza,
en Asiatisk Printz, som drog Verden omkring og søgte Kristne«
(I—II, 1742; III, 1743), fik han Lejlighed til at beklage, hvor lidt
sand Kristendom der fandtes. Hans frimodige Udtalelser om
mangfoldige Forhold var dækket af den litterære Konstruktionsform.
Da Christian VI. døde 1746, vidste alle, at der maatte ske en
Ændring i de kirkepolitiske Forhold. P. var træt af den krævende
Hoftjeneste, Sammenstødet med Langebek havde just ikke været
dekorativt for P., og da Bergens Bispestol 1747 blev tilbudt ham,
vovede han ikke at afslaa Henvendelsen. Maj 1748 kom han til
Bergen og tog straks fat for at bringe ordnede Forhold til Veje i
Administrationen af Stiftet. Han mødte ikke ringe Modstand, men
med fast Haand fik han Skolefundatserne bragt i Orden og skaffede